Mens det regner i Costa Rica

Jeg sidder på mit værelse i residence El Cóco på UWCCR, som jeg efterhånden har vænnet mig til som skole. I begyndelsen føltes det mest som en slags sommercamp, men efter en måned, er jeg faldet lidt mere ind i rutinen her.

I går var jeg en tur i Santa Ana, der er den by, som skolen ligger i. Tora fra Norge og jeg tog en runde - først på Lunchbox, der er et hyggeligt men "fancy" kaffested (personligt foretrækker jeg de lidt billigere, lokale), derefter forbi genbrugsbutikken, i banken for at hæve penge, og sidst men ikke mindst i Palí, det nærmeste supermarked, for at købe forsyninger.

Maden her er egentlig rimelig acceptabel. For det meste kan man vælge mellem kød, kylling eller vegetar (jeg foretrækker at være vegetarisk her) samt ris eller pasta, og diverse kogte grønsager. Desuden er der en salatbar, hvor der altid er salat, tomat og agurk. Selvfølgelig har cafeteriet også en kaffemaskine, der er en absolut nødvendig ting, især på de dage, hvor man har timer klokken 7. Dog er det dejligt at have et supermarked i nærheden, og jeg sørger for altid at have bananer/cereals til den lille sult, eller hvis jeg er for doven til at spise i cafeteriet.

I sidste uge startede vores CAS. Jeg tager fotografi, klatring og special olympics (sport med mentalt handicappede fra 8-30 år). Fotografi er super spændende, og til hver uge giver han os en "hjemmeopgave", hvorefter vi kigger på alles billeder. Til på mandag skal jeg tage et "selvportræt" af noget, jeg synes viser hvem jeg er. Sidste onsdag var jeg ude at klatre (mens det er regntid klatrer vi indendørs, men til december kan vi klatre i bjergene) og det var rigtig sjovt. Desværre faldt jeg ned og vrikkede om på foden, så jeg har rendt rundt med krykker den sidste uge, men nu er det heldigvis okay. Special Olympics lyder virkelig spændende, og på fredag holder vi en "velkommen" fest for dem med is og "katten af tønden" (piñata på spansk).

Jeg ved ikke, hvordan I andre har det med fagene i skolen, men personligt synes jeg, at jeg får rigeligt med udfordring. Jeg har kemi på højniveau, engelsk som modersmål og spansk på niveau A2 (niveauet under modersmål), så der er en del arbejde. Til gengæld er fransk, matematik og historie okay i sværhedsgrad. Specielt historie er jeg glad for, fordi vores lærer virkelig brænder for sit fag, og lærer videre på en underholdende måde. Jeg tror dog at det letter med tiden, specielt det spanske, som jeg lærer meget hurtigt her, fordi jeg forsøger at snakke på spansk med latinoerne.

Med hensyn til IB, synes jeg den er meget forskellig fra skolesystemet derhjemme. Morten og jeg snakkede om, at det danske uddannelssystem er "hippier" i forhold til metoden her, hvor alting bliver talt op i point, og der nærmest ikke er nogen personlig vurdering fra lærerne. I de allerfleste af vores fag har vi også en bog, der indeholder nærmest alt, hvad vi kommer til at lære og skal kunne i slutningen af IB i maj 2010. Det tager lidt tid at vænne sig til, men jeg tror det bliver nemmere, når man er blevet bedre venner med IB.

Ellers forløber hverdagen stille og roligt her. Til tider har jeg lidt dårlig samvittighed, når jeg glemmer at tænke på folk derhjemme, for eksempel den anden dag, da jeg glemte at sige tillykke på min vens fødselsdag - der er bare så mange ting her at tænke på, og det håber at jeg venner og familie hjemme accepterer.

På hiking i Costa Ricas smukke natur
Kagemand og -kone til Emmas fødselsdag (jeg og Tora fra Norge)
Skolen har mange flotte, eksotiske planter og blomster
Danskerne foran skolens indgang på Independence Day

On top of the world!

Tine, UWC-USA:
Det er mandag aften og jeg er netop vendt tilbage til mit værelse efter at have set en film om dødsstraf. På fredag kommer en af de største modstandere (filmen var faktisk lavet over hendes historie) og taler her på skolen. Spændende! Jeg har haft en ualmindelig ustresset dag, hvilket er lidt af et paradoks, når jeg ser hen på min roomie, der studerer SAT's til den store guldmedalje. Jeg har faktisk haft så meget tid, at jeg har brugt 3 timer af min eftermiddag på at sove. Min glimrende plan om at sove på wilderness-turen gik i vasken, ret grueligt, faktisk.
Turen startede klokken 6 om morgenen uden for skolens bibliotek, hvor vi satte os ind i en af skolens busser. Herefter kørte vi i 3 timer indtil vi kom til den nationalpark, vi skulle vandre i. Mit team bestod af Mig, Sara fra Spanien, Ana fra Venezuela, Andrea fra Mexico, Elisabeth fra Costa Rica, Etienne fra Frankrig, Spanien, England, USA (den slags hybrider er meget normale her på stedet) og Anjali fra Canada og Sri Lanka. Jeg var den eneste på teamet, der ikke forstod spansk, så jeg tilbragte en stor del af min tid med at prøve at finde ud af, hvad mit team sagde. Vi gik i 2 timer og kom til en skøn skovsø kaldet William's lake, og herefter begyndte vi at bestige Wheeler Peak, det højeste punkt i New Mexico. Turen var ualmindelig streng, fordi terrænet var så stejlt. Vi brugte 4 timer på at gå 1,5 kilometer, det siger lidt om sværhedsgraden. Så da vi udmattede nåede toppen af bjerget var begejstringen stor.
Mit team foran den lille metalplade, der fortæller at vi står på det højeste punkt i New Mexico.
Herefter gik vi i en lille time og nåede frem til det sted hvor vi satte vores telte op. Næste morgen var der is på de små vandpytter, der var rudt omkring, og Ana fra Venezuela, der aldrig havde set fænomenet "is" i naturen før, var ellevild. Vi stod op klokken 6 om morgenen (igen!) for at nå frem til vores bus i tide. Da vi gik nedaf det meste af tiden, nåede vi frem i god tid og kunne slappe lidt af, før de andre teams nåede frem.
Alt i alt en dejlig, men udmattende weekend. Dagen derpå har jeg problemer med at gå op og ned af trapper (lidt af et problem på det her campus; du kan ikke bevæge dig 10 meter uden at møde en trappe) pga. mine stakkels, overbelastede muskler.

Free blocks

Det er et dejligt koncept. Man har faste indlagte fritimer, hvorman kan lave alt det man ellers ikke har tid til. Sove, lektier, spise og slappe af.

Jeg bruger som reglt disse små oaser i hverdagen til at holde mig infomeret om hvad der sker uden for boblen og holde kontakten til venner of familie. Samt holde guitar spillet ved lige.

Det er i øvrigt en spøjs ting. Man bliver lynhurtigt kendt over hele campus som "ham der kan spille guitar" Jeg får dagligt spørgsmålet "hvor længe har du spillet?" af folk jeg aldrig har snakket med før. Det er sgu meget sjovt. Lige pludselig sidder man og snakker musik med nogen man aldrig nogensinde har talt med før, fra en helt anden baggrund rent musikalsk.

Vi bliver ved musikken. For i går sad jeg sammen med min gode ven Ezequiel fra Argentina, i skolens musik lokale. Vi sad bare og spillede lidt forskelligt. Så prøvede jeg bare at spille en ide jeg har haft i mit hoved længe. Det fangede han øjeblikkeligt. Det blev til en heftig halvanden times jamsession, hvor der stort set ikke blev sagt noget, bare spillet.
Det var rent faktisk det bedste "UWC øjeblik" Jeg har haft mens jeg har været her oppe. Bare mig og ham, guitar og bas. Vi fik skrevet (uden faktisk at skrive noget ned) et fedt nummer, stort set uden at snakke sammen fysisk. Rent mentalt var der travlt på linjen.

Det cultural sharing på et HELT andet plan. Det er svært at beskrive.

Pas godt på jer selv

Jesper RCN 08-10

Buddy Dance!!

En af skoleårets allerstørste traditioner løb af stablen sidste weekend med det traditionelle Buddy Dance. Meget enkelt går det ud på at en anden års elev vælger en første års elev som de går til festen med og så er de "buddies" resten af året. Mange her gik vældig meget op i det. Amerikanerne så det lidt som en erstatning for det "Prom" (Gallafest), de går glip af på deres highschools i år. Der blev diskutteret make-up, kjoler og rygter om hvem, der var "Buddies" fløj frem og tilbage. På selve aftenen brugte de fleste mindst to timer på at gøre sig klar, og klokken 10 kom Buddy'en endelig og afslørede sin identitet. Min var Jukka fra Finland, jeg allerede snakker rigtig meget med, så jeg var vældig tilfreds. Grundet den ulige fordeling af piger og drenge, blev jeg nødt til at dele ham med anden 1st year, Ana fra Venezuela. Ana bor i værelset lige ved siden af mig og er super sød og meget latino, så vi havde ingen problemer med det. Alt i alt en ganske fantastisk aften. Jeg beklager manglen på billeder. Jeg havde ikke selv kameraet med, da jeg ikke havde lommer i gallakjolen. Når jeg får presset dem ud af Jukka, skal jeg nok lægge dem ud her på bloggen.

Næste weekend skal jeg på Wilderness-tur og bestige det (så vidt jeg husker) højeste punkt i New Mexico. Jeg ser vældig meget frem til, især fordi man får sovet rigtig meget på wilderness-turene. Der er ingen lektier, ingen computer og ingen venner, der hele tiden kommer og banker på døren. Det lyder måske dødsygt, men med det enorme søvnunderskud jeg kører på i øjeblikket, er det en fantastisk mulighed.

http://www.youtube.com/watch?v=bhLm_IZpnP0
En video af den indiske dans, der er utrolig populær til vores fester; Maahi Ve. Lidt af en UWC-USA tradition

Tyfon i Hong Kong

Jeg sidder lige nu på mit værelse. Har lige fået fri fra skole, hvor min sidste lektion var engelsk. Før det havde jeg kinesisk, geografi og World Lit - men det er nu ikke så væsentligt. Det jeg vil sige med mit indlæg, er at jeg i dag skal opleve min første tropiske tyfon!

Den har udviklet sig til det de lokale kalder T3, og den vil ramme Hong Kong om få timer. Men allerede nu regner det meget kraftigt (skybrud i Danmark er ingenting i forhold til den mængde vand vi får i øjeblikket!), det er begyndt at blæse op, og det rusker i de tropiske træer rundt om på campus. Det er dog stadigvæk godt og vel 28 grader (som faktisk er en kold dag, i forhold til de 35 grader vi konstant har haft hele september!), og kombineret med den voldsomme regn, så er luftfugtigheden nu endnu mere intens end tidligere.

Har I andre også fået den fine velkomstgave fra UWC-kontoret? Hvad skal man bruge den til - er det en nøglering, til kufferten eller bare en random ting, man ikke rigtig kan bruge. Kom endelig med forslag, for hverken jeg eller min roomie har nogen ide.

Dette er forresten et billede af mig og min roomie, Eric. Jeg bor også på værelse med to 2nd years, men det er ikke så meget vi ser til dem.
Om godt og vel en måneds tid skal jeg afsted på China Week, som er en rejse organiseret af skolen for at lære eleverne mere om de mindre udviklede dele af Kina. Dette vil samtidig også blive den første gang jeg rejser over grænsen til "fastlandet" og jeg skal derfor ansøge om visum til Kina - Jep, selvom Hong Kong "officielt" er en del af Kina, så er forskellen på de to lande stadig så stor, at du skal igennem helt ny visumansøgning og grænsekontrol inden du kan rejse ind i Kina.
China Week på LPC består af 9 forskellige ture man kan melde sig til. Da mange folk i Kina ikke snakker særlig godt engelsk, melder alle elever sig til i par (En lokal fra Hong Kong, der taler Kinesisk og en Overseas). Jeg har meldt mig til sammen med min roomie, da det var det nemmeste og da vi alligevel vil afsted på den samme tur. Vi skal syv timer med bus ind til en landsby i Guangdong provinsen, hvor der bor et mindretal, der hedder Yao-folket. Her skal vi forsøge at lære de lokale børn engelsk, integrere os i lokalsamfundet, vise dem noget af vores kultur og samtidig lære noget fra dem. Vi er cirka 30 elever plus nogle lærere, der skal aftes til Yao-folket. Det skal nok blive rigtig spændende!
Jeg ville også gerne have været med på turen, der tager et sted hen tæt på grænsen til Vietnam, hvor der er utrolig meget AIDS, som et resultat af ekstrem handel og forbrug af stoffer i området. Ville være spændende at opleve, men turen bliver nok desværre ikke til noget pga. for dyre transportomkostninger.
I stedet har jeg meldt mig til en AIDS-kampagne som skolen holder i Oktober. Vi tager til Lan Kwai Fong (som er Hong Kongs bar- og klubdistrikt), hvor der hele lørdagen er en "AIDS-dag". Her vil vi fra skolen uddele kondomer og oplyse om AIDS, prævention, osv.

Vi er nu også begyndt på vores Quan Cai program på skolen, som er de Services og Activities vi laver efter skoletid. Jeg er med i English Tutorials, hvor vi tager ud på en lokal skole og lærer børnene engelsk gennem aktiv indlæring (skoleformen i Hong Kong er meget streng og foregår oftest som stille terpning). Jeg er også med i skolens Amnesty International gruppe, skolens Environmental Action Group (der skal nedbbringe skolens energiforbrug), og Cantonese Cultural Exploration, hvor vi studerer og lærer mere om Hong Kong, sproget, kulturen mm.
Derudover vil jeg også gerne være med i Japanese ab initio, som foregår som en ekstraaktivitet uden for skemaet.

Hmm, Det var vist alt fra Hong Kong. Håber I alle har det godt!

1st Year SHOOOOOOOW !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så er det vidst på høje tid der kommer nyt fra det høje nord!

Så har vi lige fyret den af til the 1st year show igår aftes. Det var en episk succes. Der blev lavet alt fra STOMP til paraguansk folke musik. Hele showet forløb (næsten)flydende med få fejl

Jeg fik og så spillet guitar til den helt store guldmedalje.

Alt fra James Bond temaet til Over The Rainbow i raggae version.

Jeg fik også smidt kludene til en (fræk!!!!) version af raining men Udført af Rikke Fra DK, Bennedetta far Italien og Ane fra Norge. Alt i alt en kanon aften.

Efter vores show stod den på "The first alcoholic village party" som kort sagt går ud på vi tager til Flekke ungdomshus og fjere kulturelle forskelle, politiske holdninger og selvfølgelig ALKOHOL i stride mængder.

tag 200 mennesker fra 85 lande. lad det hæve på en øde lokation (i.e. det vestlige Norge) tilsæt derefter alkohol i rigelige mængder. Lad det simre i 5 timer. Så sker der ting og sager.

Alt i alt en uforglemmelig aften.

Hvad hverdagen angår så gå alt meget stille og roligt i det norske. Vi hygger og har det kanont.
Jesper RCN 08-10

I dag er det søndag i Bosnien, hvilket betyder at sove længe, slappe af, tage lange bade, ordne vasketøj og læse lektier. Det burde være rimelig overkommeligt - og jeg kan også mærke at man i den grad har behov for at lade op i weekenderne hernede, for der er jo så mange ting at se til ellers.

Den flotte location til Truth In Translation

I fredags så vi et teaterstykke under broen, kaldt 'Truth in Translation'. Det var en sydafrikansk teatergruppe og det omhandlede post-krigstilstanden i Sydafrika - og så var Mostar jo en glimrende location, fordi her også har været krig og mange folk stadig lider under det. Teaterstukket var rigtig godt og i smukke omgivelser - men det var den hidtil koldeste aften jeg har oplevet i Mostar, og selvom jeg havde min vinterjakke på kom jeg hjem med blå læber og helt stive fingre. I går var der så mulighed for at møde op på skuespillernes hotel og høre om deres arbejde med stykket og meningen bag. Det var utroligt spændende og det gav mig virkelig lyst til at rejse til Sydafrika og opleve landet, for alt hvad de fortalte var bare så spændende. Bagefter tog jeg ud og drak varm kakao med Niva, en andenårspige fra Israel, hvor vi snakkede om fænomenet efterskole i Danmark (som hun syntes var verdens bedste idé) og om hendes valg af universitet, selvom hun dog først skal have overstået to års værnepligt, som alle piger fra Israel har.


I går aftes var der så open-mic, som er den månedlige karaoke-aften. Der var både gode og knap så gode indslag, men det var en god aften, hvor især de bosniske slagere faldt i god jord (hos en del af publikummet).

Vores kemilærer, som agerer DJ til alle festerne

Nu er der så kun en uge tilbage til vi har Bajram Break, som er en muslimsk ferie hvor det fejres at Ramadanen er slut. Det er virkelig nice, for så har vi fri en uge! De fleste lokale elever tager hjem, men jeg har aftalt med nogle andre internationale elever at tage til Kroation, ud til vandet og slappe af og feste - og det bliver nu rart at komme lidt væk fra residencen, hvor man har sovet hver nat de sidste 3 uger. Så det se rjeg drem til, og håber bare på at solen skinner i Kroatien :)

Wales

Hej venner

Jeg ved godt at det er laenge siden at i har hoert fra mig, men det skyldes at jeg lige har vaeret paa en fire dages camp, og det faktum, at jeg ikke kan aabne bloggen, fordi skolen blokerer den. Derfor lagger emil dette ind i mit navn.

Men her er lige saa fantastisk som paa billederne. Det er en storslaaet borg og et fantastisk campus. Det er ganske vidst langt (900m) fra mit hus til morgenmaden, men det er ogsaa eneste negative.

So far har jeg brugt tiden paa at proeve alle de forskellige services af, hvilket har taget mig en hel uge. Det er en spaendende og travl hverdag som er super varieret. Den ene dag racer du rundt i en baad paa 150heste og den naeste roder du rundt inde i nogle grotter, i en alt for stor vaaddragt fuld af huller.. Det er vanvigtigt, og super sjovt.

Folk paa skolen er i sig selv en fest. Jeg har allerede faet en masse gode kammerater, og folk er med paa den vaerste. Da der er en saa stor maengde mennesker og sprog, bliver der taget meget hensyn til hinanden, hvilket er rigtigt fedt, fordi der er en del, som er daarligere end os danskere. Indtil videre er jeg kun blevet rost for mit sprog, saa vi er going strong guys.

jeg skriver snart noget mere, men har lidt travlt, skal have vasket toej, og har kun 30min.. saa jeg smutter venner.

Hyg jer ude i verden.

Thomas

En hilsen fra det smukke Wales

Hej alle!
Der er nu gaaet lidt over en uge siden min ankomst til AC (Atlantic College), men det foeles som meget, meget laengere tid.Thomas og jeg rejste til Heathrow, hvor vi blev samlet op af en bus som koerte os til skolen. Her blev vi modtaget af farverige, raabende andenaarselever som boed os velkommen ved at larme med potter og pander. Vi steg enkeltvis ud af bussen og raabte vores navn, nationalitet og hus udover forsamlingen. Senere fandt jeg ud af at mit hus, Dyfed, i virkeligheden udtales 'Doved' hvis det skal vaere rigtig walisisk.

Skolens omraade er enormt! Jeg havde forestillet mig et slot, men der er saa meget mere. Slottet i sig selv er fantastisk, men derudover er der mange m3 skov, marker, strand og huse. Naturen er utroligt smuk og slottet er endnu bedre end Harry Potter! I haven er der roser og hundrede aar gamle stenstatuer, og i kaelderen er der bygget pigernes toiletter i den gamle fangekaelder. Fordi Dyfed House er ved at blive renoveret, bor mit hus i selve slottet for tiden. Det er ret sejt at proeve, men der er meget meget trangt, saa jeg glaeder mig til vi flytter ind i det nyrenoverede hus til oktober. Jeg kommer dog til at savne vores nuvaerende dayroom, som er et faellesrom fyldt med puder og taepper og the og kager :)

Alle er utroligt soede, og der er en hyggelig atmosfaere. Det er utroligt, saa hurtigt man laerer hinanden at kende! Jeg bor sammen med Veronika (Tjekkiet), som er den anden foersteaaring, samt Esther (UK) og Na (Kina), i Lady Ann Tower. Lady Ann er et spoegelse, som er set op til flere gange paa slottet! Hun levede her for mange aar siden, og begik selvmord ved at springe ud fra det taarn, vi nu bor i...

Der er hele tiden noget at lave! I mandags kom vi hjem fra tre dages fantastisk camp, og jeg har ingen stemme tilbage fra raaben og syngen og legen alverdens games. Vi har surfet, gaaet lange ture, sprunget i havvand fra hoeje klipper og sovet i store military tents - det har uden tvivl vaeret den vilderste foerste skoleuge, jeg endnu har oplevet!

Paa mandag starter den rigtige skole. Det er svaert at vaelge, naar man kun maa have seks, hoejest syv fag (International Baccalaureate), for der er saa mange spaendende fag! Bl.a. har jeg taenkt mig at tage West Asian History paa higher level :)

Derudover vaelger alle elever en service for to aar. Man kan bl.a. blive en del af social service, som arbejder med boern og gamle mennesker i lokalsamfundet; eller man kan arbejde i the lifeboat service som livredder paa havet her i sydwales. Jeg har netop i dag faaet opfyldt mit store oenske om at blive en del af CAVRA-service: CAVRA staar for Cardiff and Vale Rescue Association. Det er et redningskorps som operer i hele det sydlige Wales med at finde folk der er belvet vaek, kommet til skade i bjergene eller lignende. Vi laerer foerstehjaelp, radioudstyr m.m., og saa tager vi paa heldags 'hikes' (dvs. vandreture) i fjaellene, klatrer og camper. Jeg kan ikke vente med at komme i gang :)

Sidst men ikke mindst skal alle AC-elever tage del i mindst to - dette kan vaere alt fra bagning til basketball, keramik-timer eller Amnesty International. Jeg er kommet ind i skolens Tour Choir - vi skal bl.a. til Amstersdam og Brusselles og synge!

Nu maa jeg videre. Da der desvaerre hverken er skype eller msn paa skolen, maa vi klare os med gode gammeldags mails, facebook og saa denne blog. Og saa vil jeg selvfoelgelig elske rigtige breve!! Adressen til mig er:

Kristin Vego

Atlantic College

St Donat’s Castle

Llantwit Major

Vale of Glamorgan

CF61 1W

ENGLAND

Klem fra Kristin

På toppen af Hong Kong

Block 4, LPC 08-10

En update fra Hong Kong, der i den seneste uge er blevet udforsket på kryds og tværs. Det er sjovt at en by med 7 millioner indbyggere pludselig føles som et hjem, som et sted jeg kender, og som et sted jeg kan færdes frit rundt i. Metroen er nu en dagligdagsting, Sunshine City er bare et smut til købmanden, og Mong Kok er det hyggelige kvarter, med de traditionelle kinesiske restauranter.
Men for blot en uge siden var metroen ny og uoverskuelig, Sunshine City var et kæmpe (!!) shoppingcenter, hvor man nemt blev væk fra hinanden, og Mong Kok var kogende varm, forvirrende og crowded.
Tiden går stille og roligt, og dog så hurtigt. Jeg er startet i skole nu, hvilket er lidt hårdere end jeg troede det ville blive. Ikke så meget fagenes sværhedsgrad, men mere det at vende tilbage til skolenbænken efter godt og vel fire måneders sommerferie. Men det går nu nok, og jeg er nogenlunde tilfreds med mine fag. Kinesisk ab initio kan anbefales, selvom folk fraråder det, og siger det er svært - det er en chance for livet at lære det her, og skolen har resultatmæssigt verdens bedste IB-lærere i faget kinesisk - i følge en statistik publiceret sidste år, mener jeg. Så tag chancen og lær kinesisk!

I den sidste uge har jeg oplevet milliarder af nye ting. Man skulle tro at det at være på den anden side af jorden, bo et helt nyt sted og møde mennesker fra forskellige steder i verden skulle være nok - men skolen propper så meget mere på, så du bliver helt ør i hovedet af de mange indtryk! Jeg har været på camp, hvilket inkluderede at stå op klokken 5 om morgenen og hike 15 kilometer i bjergene (vi sejlede ud til en afsidesliggende ø). Jeg har været Hong Kong rundt op til flere gange, set byen ovenfra, fra vandsiden og fra gadeniveau. Jeg har været inde i bygningen der blev brugt i den seneste Batman-film, og jeg har oplevet det vildeste lasershow, der inkluderer alle skyskraperne i havnen og noget forskelligt musik. Derudover har jeg prøvet mange forskellige lokale specialiteter, væres til Mid-Autumn Festival i bymidten, besøgt Hong Kongs immigrationskontor (så jeg nu officielt er bosiddende i Hong Kong!), og lavet synkronsvømning og vandpolo i skolens pool (det var en del af aktiviteterne i Orientation Week).

Poolen er forresten mega nice. Når du går rundt på campus, og temperaturen sniger sig op på 36 grader, og luftfugtigheden er på det højeste niveau, der overhovedet er muligt - så er det dejligt med en dukkert i poolen!

Anyways, det er ved at blive sent. Har lige været til en fødselsdagsfest, og er nu på vej i seng. I må hygge jer!

Borge, skoen natur, og verden

Hej venner

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, alt er temmelig overvaeldende. Og jeg skal laere at skrive uden aa'er. ae'er og oe'er. Hvilket sucks..

Men der er simpelthen saa fantastisk her! Sunley, det hus jeg bor i, ligger laengst vaek fra Campus, saa jeg vandre hver dag langs en sti, med borgen foran mig og Bristol Bay til venstre for mig. Det er simpelthen billedskoent. Og det vilde er at det kun har regnet 1 dag so far, hvilket er ret nice, ellers staar den paa sol og blaa himmel.

So far har vi kun hoert diverse taler omkring fag, services og den slags. I morgen tager mit hus og to andre huse afsted til West Wales, st. Davids(hvis i vil tjekke det paa google maps.) HVilket bliver en fest.

Angaaende Dorm mates and all that gaar det super.. de er nogle flinke gutter, selvom jeg dog ikke bruger saa meget tid med dem.. For det meste render jeg bare rundt med en masse goeglere som fx. Eric fra USA, Andreas fra Norway, Jawad fra Jordan og Jack fra Wales +mange andre. Det hele er lidt random indtil videre, men jeg har det godt, og jeg hygger mig og er glad som altid.

Noget jeg har lagt maerke til, som jeg synes er virkelig awesome, er at pigerne er meget mere aggressive. ;P Eksempelvis, idag da mig og Eric sidder og spiser i Dinning hallen, kommer to 2. years hen og insisterer paa at snakke med os, og vi skal moede dem for Night riding, hvilket er at rende rundt efter check-in.. it's good fun.

By the way, er der en masse sjove traditioner paa Campus og i mit hus.
Eks. blev jeg showered fordi jeg fik the cocky shit award, som enlig bare er spas og loejer fra 2. years'ne. Folk bliver smidt i bad naar de har foedselsdag.. saa der er gang i den.
Den sidste tradition jeg har hoerdt om, skal jeg opleve paa loerdag, er sharks and fish. Fish er naar to 1 years er sammen til den foerste fest, sharks derimod, er naar en 2. year napper en 1. year. Om mandagen er der saa en kaaring af de bedste fish and sharks, hvor de bliver hevet op foran hele skolen, hvilket er 336 mennesker, og bliver hyldet. lidt vanvittigt, men ret sjovt. ;D

Jeg skriver igen senere, naar jeg har lidt nyt.

Hyg jer venner

Thomas

Her sidder jeg på mit værelse, har endelig lidt tid alene og kan reflektere over den første uge i Mostar, som på en måde er gået hurtigt - og på den anden side føles det som om, jeg har været her i flere måneder..Weekenden har budt på lidt forskellige ting. Fredag aften var vi på bosnisk gay-bar, dog uden så mange gays men med en del UWC-elever. Det var rigtig hyggeligt og vi fik drukket Balkanbeers, hvor man kan købe en halv liter for 6 kr! Det er psykopat-agtigt. Det blev dog ikke så vildt, da vi skal være hjemme i vores senge allerede ved midnat, men jeg fik snakket emd nogle bosniske second-years, som blev meget fortørnet over priserne i Danmark og det var nu meget sjovt.
Lørdag dag havde vi CAS-presentation, som står for Creativity, Action og Service. I Action tror jeg at jeg vælger Yoga eller mountain-hiking, i Creativity regner jeg med enten at vælge World Today, som er en debatgruppe, hvor man diskuterer nutidens problemer på verdensplan eller en Religious Group hvor man lærer om og diskuterer religioner. Det ville være interessant et sted som her, hvor der er så mange forskellige religioner på et sted. For service regner jeg med at arbejd epå et børnehjem stadigvæk, men det kan muligvis blive et problem, fordi man ikke snakker sproget. Men hvis det er sådan, vil jeg istedet arbejde med Amnesty Internatonal, hvor man laver kampagner for menneskerettigheder verden over.
I går aftes holdt vi så et gender confusion party, hvor folk klædte sig ud som det modsatte køn. Det var alletiders sjov, og jeg synes sgu selv jeg endte med at se ret godt ud. Det har været sjovt at opleve hvordan forskellige mennesker fester, og hvor meget folk fra Balkan og Israel (især) råber og danser rundt. Jeg tror også der er nogle, som har det helt vildt undelrigt med festerne, fordi de slet ikke er vant til at se unge mennesker drikke som de gør her. For mig er det jo ikke ligefrem nogen nyhed..I dag har vi været på hike, hvilket var utroligt fascinerende i bjergene - men også ualmindleigt hårdt at gå 4 timer op og ned i 38 graders varme. Hele min krop var våd af sved. Men jeg skal ikke klage, for jeg gik fx sammen med Alen - en bosnisk muslim, jeg snakker meget med. Han følger ramadanen og faster derfor i 4 uger - og kan derfor ikke drikke vand før i aften. Ejg forstår slet ikke han kan lade være på en sådan hike (hvor jeg selv indtog ca 4 liter og stadig var dying), men jeg havde en lang snak med ham om det, og det var virkelig fascinerende, hvordan han troede på det kunne connecte ham mere til sin gud!
Nu sidder jeg bare her på værelset, tror snart jeg vil atge et bad og så er der ellers aftensmad om en time. å bliver dte jo spændende at se, om det er noget der kan spises i aften (jeg har aldrig været et sted hvor de frituresteger så meget, dypper ting i olie eller bare serverer kage til alle måltider) I aften skal jeg se film med Lara, som er en pige fra Holland, som jeg snakker en del med. Jeg tror bare vi skal slappe af, før skolen begynder i morgen. Det bliver fedt at få gang i hverdagen, fordi det vil give mgi et meget bedre billede af om det er det her jeg vil - for selvom jeg allerede har haft nogle rigtigt gode oplevelser, så er det også utrolig svært at være på skolen og acceptere de conditions man skal lave under hernede, fordi skolen er meget uorganiseret og mange af lærerne også selv virker forvirrede. Men jeg håber det hele vil turne out til at blive godt, og under alle omstændigheder har det allerede været en stor - men af og til svær - oplevelse at være her. Men hold kæft hvor lærer man meget, og det er jo i sig selv ganske fantastisk.
Kærlig hilsen Sidsel

dagen før dagen..

Så blev det endelig dagen før dagen... I morgen tidlig rejser Thomas og jeg som de sidste af sted.
Jeg har sagt farvel til familie og venner, og overraskende nok var det ikke alt for sørgeligt. Men der er jo også kun tre måneder til næste gang vi ses.
Den fase hvor jeg glædede mig men stadig var meget nervøs og lidt skræmt er overstået nu. Nu glæder jeg mig bare, og det er dejligt. Jeg har allerede skrevet med flere af mine fremtidige venner, så nu bliver det spændende at møde dem alle i virkeligheden!
Et sidste farvel til dem derhjemme :)
Og til eventuelt kommende elever: 30 kg er IKKE meget! Det var godt, jeg havde sat hele mandagen af til pakning, og nu kan jeg rejse af sted med lige præcis 29 kg et nogle gram.. Jeg håber, at Billund lufthavn ser lidt large på min bulede kuffert :)
Klem fra Kristin

Cookies og fodboldkamp

Tine, uwc-USA:
Jeg tror allerede nu, jeg kan sige, at weekenderne på et uwc er meget dejligere end ugedagene. Selv om undervisningen er spändende og relevant og fantastisk, så er det nu dejligere at kunne göre som man selv lyster.
I går havde vi den traditionsrige 1st years vs. 2nd years fodbold-kamp. Vi 1st years skulle bäre hvidt og 2nd years'ne skulle gå i sort. Alle gik väldig meget op i det, og der blevet heppet efter alle kunstens regler. Vi 1st years havde släbt en tuba, en trombone og adskillige plastiktönder, der gjorde sig som trommer ned til skolens sportsplads. 2nd years'ne havde bl.a en säkkepibe og ikke så lidt kökkengrej, heriblandt pander, gryder og bakker, som gjorde det ud for trommesät. Vi tabte kampen 2-6, men da der er tradition for at 1st years altid taber, gjorde det ikke så meget.
I fredags prövede jeg og nogle andre töser at integrere os bedre i den amerikanske kultur. Vi havde valgt en ganske behagelig måde at göre det på, nemlig ved at bage amerikanske cookies. Milla fra Finland havde köbt ingredienserne i Wal-mart og vi andre skulle bare möde op og bage lös. Efter at have drysset mel ud over halvdelen af dorm'ets dagligstue, og have fedtet hinanden ind i en herlig blanding af chokolade og smeltet smör lykkedes det os at bage en ganske fin portion cookies. Bagefter var der cookie-party udenfor, hvor vi smagte på resultatet af anstrengelserne og delte ud til nysgerrige forbipasserende.

Her er det fra venstre Kelsey fra Canada, Milla fra Finland, Andrea fra Mexico, Elisabeth fra Costa Rica, Mia fra Finland og Belgien, Chimi fra Bhutan og mig, der gör klar til at smage på godterne.

Et kvarter senere har selskabet (nok mest de dejlige cookies) tiltrukket sig en del opmärksomhed. Mia fra Finland og Belgien, Chimi fra Bhutan og mig, der spiser cookies og drikker the. Bemärk lige den super skönne UWC-sweatshirt.

Hong Kong by night

Puha! Hong Kong er hektisk, vild, crazy, varm (!!), fugtig, svedig, dejlig og virkelig sjov! Klokken er 23:36 lokal tid, og er lige kommet hjem fra en tur til Sai Kung med en gruppe fra skolen. Det er en tradition at alle 2nd years tager de nye 1st years med til denne livlige forstad, for at spise, se på livet i Hong Kong og blive introduceret for første gang til Hong Kongs vilde transportsystem.

Dagen startede stille og roligt i lufthavnen, hvor vi blev mødt af friske 2nd years. Herefter kom skolens minibus og kørte os ud til skolen. Varmen udenfor er virkelig intens og meget fugtig, men så snart man kommer ind i biler, busser og bygninger er det nærmest minusgrader pga. det voldsomme brug af airconditions. Turen til skolen var virkelig fascinerende - vi fik virkelig oplevet byen, selvom vi slet ikke var nær bymidten (alle folk i Hong Kong bor mere eller mindre i skyskrapere, så selv forstæderne har de vildeste skylines man kan forestille sig). Sådan en "forstad" bor jeg i .. skyskrapere hele vejen omkring skolen, indkøbscentre, metrostationer og motorveje.

Jeg er kommet i Block 4, hvilket vil sige det hus, der ligger længst væk på campus (som dog stadig er af en overkommelig størrelse). Det er rigtig hyggeligt her på mit værelse (hvor der også flittigt bliver brugt aircondition, så jeg nu refererer til mit værelse som "køleskabet"). Jeg bor sammen med en fyr fra Hong Kong, en fra Jordan og i morgen vil der ankomme endnu en fra Hong Kong.

Det er underligt at være væk hjemmefra, men alligevel også dejligt og udfordrende.

Håber I alle har det godt ude på skolerne! :)

Rapport fra Mostar, Bosnien/Herzegovina!

UWCinMostar er en ganske speciel skole, som adskiller sig fra andre skoler i Mostar, men saa sandelig ogsaa (efter min overbevisning) fra de andre UWC skoler.

Det har de foerste fire dage gjort det meget spaendende, men ogsa underligt, da det hele ligger meget langt fra det meste jeg forestillede mig om UWC, da jeg soegte ind.

Skolen i Bosnien er forholdsvis ny, og eftersom vi er i Bosnien, hvor folk har en helt anden kultur og virkelig chiller meget er det hele meget uorganiseret. Det har vaeret en smule frustrerende her i begyndelsen, da vi fx ikke har et skab til vores toej, kun en noegle til fire personer, forskellige informationer om moeder (hvor halvdelen er paa bosnisk), og det har vaeret utroligt svaert at faa svar pa simple spoergsmaal til laererne, da det er som om alle er ret uinformerede. Det har vaeret utroligt anderledes end det danske skolesystem og derfor ogsa ganske sjovt, sa laenge man har haft overskud. Jeg ma indroemme det af og til ogsa har vaeret virkeligt frustrerende.

I Bosnien har vi i modsaetning til de andre skoler ikke nogen campus, men to huse og et gymnasium hvor undervisningen foregaar. I begyndelsen ville jeg oenske vi havde en campus, fordi det pa den maade ville vaere nemmere at faa et sammenhold. Paa den anden side tror jeg, det vi har gang i er meget fedt i laengden, for det er nemt at komme vaek fra alting, naar det hele bliver for meget, eftersom byen er just around the corner.

De fleste internationale studenter hernede ser det som et problem at vi har saa mange lokale students, og noget af vejen kan jeg sagtens foelge det. Som fx Riga, en pige fra Finland, som bor sammen med tre piger fra Bosnien. Og det er maaske ikke lige det man taenkte paa i forbindelse med UWC, som burde vaere riemligt multikulturelt. Mange af de bosniske elever taler ikke saa godt engelsk, men jeg haaber det vil blive bedre, for ligenu medvirker det til at der er en stor opdeling i de lokale elever og de internationale, og det er en skam, da vi jo alle er paa en UWCskole og derfor burde vaere her under samme conditions. Det er dog ikke helt saadan det er, og der er maaske ogsaa mange af de lokale elever, som man kan have lidt svaert ved at forstaa hvad de fandt attraktivt ved UWC, udover det at faa en god uddannelse og slippe vaek fra Bosnien.

MEN! Naar alt det her er sagt, sa er Mostar ogsa en great by, her er nogle alletiders mennesker og jeg glaeder mig til at komme igang med det akademiske. Jeg glaeder mig ogsaa til de afrikanske students kommer, for de mangler endnu deres visa. Og selvom der kun er 5 eller 6 eller saadan, saa vil de forhaabentligt bidrage til et mere multietnisk society.

Jeg glader mig tigtig meget til om 1 eller 2 mdr., hvor man stadig vil vaere proppet med tanker, men forhaabentligt ogsaa have et bedre indtryk af hvordan alting vil blive og hvad man kan forvente af de naeste to aar. En ting er i hvert fald sikkert, ligemeget hvordan det kommer til at gaa og om man indfinder sig eller ej, saa vil man aldrig fortryde man tog chancen og tog af sted. For paa de 4 dage der er gaaet har jeg allerede laert mere om mig selv og oplevet mere end de sidste mange maaneder tilsammen.

Kaerlig hilsen Sidsel

Pura vida

En kort opsummering af hvad jeg har oplevet den sidste uge her på Colegio del Mundo Unido Costa Rica.

Flyveturen gik fint, flyet over Atlanten havde touchscreen med film og spil, så Morten og jeg fik hurtigt tiden til at gå. I Newark mødte vi de to norske 1st years, Tora og Øyvind, og vi fik snakket lidt inden vi tog flyveren videre til San José.

Mine roomies er Xiana fra Spanien og Jenny fra Haiti. Begge er 2nd years og rigtig søde. Vi bor i El Coco sammen med ca. 18 andre piger.

Dem jeg snakker mest med er Kasia fra Polen, der bor i samme residence som jeg, Juan Felipe fra Columbia, Tora fra Norge, Morten og Emma (selvfølgelig), Øyvind fra Norge, Salvador fra Venezuela, Biara fra USA, Tati fra Israel, Aurora fra Finland, Jasper (Japs) fra Tyskland - og ja, mange andre. :) Alle folk er virkelig søde her. De fleste taler nogenlunde engelsk, dog er der nogle enkelte, der kun taler spansk.

Jeg får hørt en hel masse spansk, for staff, nogle lærere og folk i Santa Ana taler kun spansk. Alle informationer bliver også sagt og skrevet på begge sprog (og nogle gange kun spansk). Jeg har taget spansk B Higher, så glæder mig til timerne starter i morgen, så jeg kan begynde at udvide mine spanskkundskaber, og begynde og tale sproget.

I den uge jeg har været her, er der sket mange ting. De to første dage, torsdag og fredag, skete der ikke så mange ting, ud over, at jeg kom over min jetlag og fik snakket med en hel masse nye mennesker. Lørdag havde vi Academic Fair, hvor vi hørte om de forskellige fag. Søndag tog vi til det ugentlige marked i Santa Ana (byen, som skolen ligger i), hvor man kan købe alle mulige slags virkelig billig og velsmagende frugt - mango, papaya, ananas, kokosnød, jordbær, bananer, granatæbler osv osv. Om aftenen havde 2nd years'ne forberedt et show for os. Det var virkelig underholdende. Både fredag, lørdag, søndag og mandag aften har vi danset til de latinamerikanske rytmer; salsa og reggaeton.

Mandag-tirsdag var vi på introcamp oppe i bjergene. Det var mudret, men meget sjovt og lærende. Mandag aften var der "Show". Nordic'sne (Danmark, Sverige, Norge og Finland) optrådte med et show, der blandt andet bestod af ABBA, Barbie Girl, finsk konekapløb (?!), norsk/svenske sametraditioner - alt sammen iført håndklæder (kun håndklæder) fordi vi samtidig havde sauna-tema. (JA, Nordics er skøre)

Tirsdag aften bagte jeg og Tora fra Norge kanelsnegle (noget af en udfordring, fordi køkkenerne er meget dårligt udstyrede), fordi Salvador fra Venezuela fyldte 18 den næste dag (i dag). Vi overraskede ham med dem klokken 00:00.

I formiddags var vi i en temapark om "Costa Rica i gamle dage". Der var to shows, hvor vi så forskellige danse fra dengang. Nu er klokken cirka 15, og der er egentlig ikke mange planer for resten af dagen. I aften tager vi nok ud og spiser sushi, da det er sidste aften uden skole!

Se Facebook for billeder :)

All the best

Natasha

Bosnien

En lille rapport fra det smukke Mostar.

Jeg har kun været her en dag og det hele er stadig overvældende og svært at forholde sig til. I kan spørge mor om min condition, hende har jeg lige skrevet en lang mail til - her vil jeg blot fortælle om lidt ordinary stuff:

Roomies: Jeg bor med 3 piger fra Bosnien, Makedonien og Ethiopien. Den ethiopiske pige har problemer med sit visa, så hun er ikke dukket op endnu. Den makedonske (hedder det det?) pige er rigtig sød, men den bosniske er lidt svær at snakke med, da hun er ret dårlig til engelsk. Men det bliver sikkert bedre, når vi kommer igang med undervisningen. Jeg glæder mig desuden rigtig meget til den sidste pige dukker op, fordi jeg indtil videre rent faktisk har snakket bedst med dem fra lngt væk - både fordi de meget har de samme følelser som en selv, men også fordi det jo er det jeg er her for. og det er rigtigt spændende. Værelset er okay stort, men ualmindeligt dårligt indretter med kun to skabe og ingen skriveborde(!) I det hele taget er det hele lidt uorganiseret hernede og man kan godt mærke, man er kommet til et land, hvor de ikke tager tingene så tungt - udover når folk kører skidt. Jeg har aldirg hørt folk dytte så meget og rulle vinduet ned og skrige jebise (fuck dig!) så meget, som de gør her.
Det var lidt af et sidespor til emnet..

Hjemve: Har jeg haft en smule, men ikke så meget. Det har dog været meget anderledes end jeg forestillede mig hernede og på den facon har det været lidt svært - og man har tænkt nogle gange, okay det var ikke lige det her jeg drømmer om i to år? Men forhåbentligt ændrer det sig, selvom derr er nogle ting der virkelig ikke har levet op til mine forventninger - endnu.

Mostar: Udemærket by. Nogle steder lugter der lidt af kloak, men der er også fx den gamle by som er fuld af bode og så gader med barer og brosten og floden med broen, som virkelig er smuk!

Ligenu sidder jeg med too hollandske piger på deres værelse, som er det eneste sted jeg kan fange trådløst netværk. Det er ret irriterende vi ikke har det på værelset, men på den anden side kan jeg også mærke, jeg ikke skal være alt for meget in contact med folk hjemmefra lige nu :)

Selvom alting er lidt svært, holder jeg humøret højt.
Jeg håber I alle har det godt og I skal vide I er i mine tanker!

Hverdag, RCN og Ramadan

Så kommer der et lidt længere indlæg.

Nu er hverdagen kommet ordentligt igang og rytmen er så småt ved at indfinde sig.

Selvom jeg ofte må småløbe til katinen for at nå morgenmaden inden dagens dont, er der alligevel altid tid til i farten at kaste et hurtigt blik udover den billedskønne Flekkefjord.

Så fandt jeg iøvrigt ud af Ramdanen startede i går. Det skete halvt ved tilfælde, fordi jeg tilbød min muslimske værelses kammerat Nawras en blomme, som han venligt afslog på grund af fasten.
I min vestlige ingnorance havde jeg helt glemt denne muslimske højtid. Det er facinerende at se alle muslimerne pludselig skifte til en hel anden rytme end os andre. De står op kl 3:30 for at spise og bede. Specielt den daglige bøn gør de ekstra meget ud af i denne højtid.

Boblen som skolen bliver kaldt (kært barn har mange navne) er godt nok afsides beliggende, men alligevel er det ikke noget man lægger mærke til, medmindre man skal til Flekke efter de nødvendige forsyninger.

Et spørgsmål som mange stiller er "hvordan er maden?"

Maden her er kantinemad på linje med en middel stor dansk virksomhed. Ikke noget særligt, men heller ikke hundeæde. Der er rigtig mange der klager over maden, men personligt synes jeg det er ok. At de så engang imellem servere retter jeg ikke bryder mig om, er en anden snak.






Mit skrivebord

Det var alt fra det høje nord.
Hygge
Jesper RCN08-10