onsdag den 3. september 2008

Bosnien

En lille rapport fra det smukke Mostar.

Jeg har kun været her en dag og det hele er stadig overvældende og svært at forholde sig til. I kan spørge mor om min condition, hende har jeg lige skrevet en lang mail til - her vil jeg blot fortælle om lidt ordinary stuff:

Roomies: Jeg bor med 3 piger fra Bosnien, Makedonien og Ethiopien. Den ethiopiske pige har problemer med sit visa, så hun er ikke dukket op endnu. Den makedonske (hedder det det?) pige er rigtig sød, men den bosniske er lidt svær at snakke med, da hun er ret dårlig til engelsk. Men det bliver sikkert bedre, når vi kommer igang med undervisningen. Jeg glæder mig desuden rigtig meget til den sidste pige dukker op, fordi jeg indtil videre rent faktisk har snakket bedst med dem fra lngt væk - både fordi de meget har de samme følelser som en selv, men også fordi det jo er det jeg er her for. og det er rigtigt spændende. Værelset er okay stort, men ualmindeligt dårligt indretter med kun to skabe og ingen skriveborde(!) I det hele taget er det hele lidt uorganiseret hernede og man kan godt mærke, man er kommet til et land, hvor de ikke tager tingene så tungt - udover når folk kører skidt. Jeg har aldirg hørt folk dytte så meget og rulle vinduet ned og skrige jebise (fuck dig!) så meget, som de gør her.
Det var lidt af et sidespor til emnet..

Hjemve: Har jeg haft en smule, men ikke så meget. Det har dog været meget anderledes end jeg forestillede mig hernede og på den facon har det været lidt svært - og man har tænkt nogle gange, okay det var ikke lige det her jeg drømmer om i to år? Men forhåbentligt ændrer det sig, selvom derr er nogle ting der virkelig ikke har levet op til mine forventninger - endnu.

Mostar: Udemærket by. Nogle steder lugter der lidt af kloak, men der er også fx den gamle by som er fuld af bode og så gader med barer og brosten og floden med broen, som virkelig er smuk!

Ligenu sidder jeg med too hollandske piger på deres værelse, som er det eneste sted jeg kan fange trådløst netværk. Det er ret irriterende vi ikke har det på værelset, men på den anden side kan jeg også mærke, jeg ikke skal være alt for meget in contact med folk hjemmefra lige nu :)

Selvom alting er lidt svært, holder jeg humøret højt.
Jeg håber I alle har det godt og I skal vide I er i mine tanker!

Ingen kommentarer: