Rapport fra Mostar, Bosnien/Herzegovina!

UWCinMostar er en ganske speciel skole, som adskiller sig fra andre skoler i Mostar, men saa sandelig ogsaa (efter min overbevisning) fra de andre UWC skoler.

Det har de foerste fire dage gjort det meget spaendende, men ogsa underligt, da det hele ligger meget langt fra det meste jeg forestillede mig om UWC, da jeg soegte ind.

Skolen i Bosnien er forholdsvis ny, og eftersom vi er i Bosnien, hvor folk har en helt anden kultur og virkelig chiller meget er det hele meget uorganiseret. Det har vaeret en smule frustrerende her i begyndelsen, da vi fx ikke har et skab til vores toej, kun en noegle til fire personer, forskellige informationer om moeder (hvor halvdelen er paa bosnisk), og det har vaeret utroligt svaert at faa svar pa simple spoergsmaal til laererne, da det er som om alle er ret uinformerede. Det har vaeret utroligt anderledes end det danske skolesystem og derfor ogsa ganske sjovt, sa laenge man har haft overskud. Jeg ma indroemme det af og til ogsa har vaeret virkeligt frustrerende.

I Bosnien har vi i modsaetning til de andre skoler ikke nogen campus, men to huse og et gymnasium hvor undervisningen foregaar. I begyndelsen ville jeg oenske vi havde en campus, fordi det pa den maade ville vaere nemmere at faa et sammenhold. Paa den anden side tror jeg, det vi har gang i er meget fedt i laengden, for det er nemt at komme vaek fra alting, naar det hele bliver for meget, eftersom byen er just around the corner.

De fleste internationale studenter hernede ser det som et problem at vi har saa mange lokale students, og noget af vejen kan jeg sagtens foelge det. Som fx Riga, en pige fra Finland, som bor sammen med tre piger fra Bosnien. Og det er maaske ikke lige det man taenkte paa i forbindelse med UWC, som burde vaere riemligt multikulturelt. Mange af de bosniske elever taler ikke saa godt engelsk, men jeg haaber det vil blive bedre, for ligenu medvirker det til at der er en stor opdeling i de lokale elever og de internationale, og det er en skam, da vi jo alle er paa en UWCskole og derfor burde vaere her under samme conditions. Det er dog ikke helt saadan det er, og der er maaske ogsaa mange af de lokale elever, som man kan have lidt svaert ved at forstaa hvad de fandt attraktivt ved UWC, udover det at faa en god uddannelse og slippe vaek fra Bosnien.

MEN! Naar alt det her er sagt, sa er Mostar ogsa en great by, her er nogle alletiders mennesker og jeg glaeder mig til at komme igang med det akademiske. Jeg glaeder mig ogsaa til de afrikanske students kommer, for de mangler endnu deres visa. Og selvom der kun er 5 eller 6 eller saadan, saa vil de forhaabentligt bidrage til et mere multietnisk society.

Jeg glader mig tigtig meget til om 1 eller 2 mdr., hvor man stadig vil vaere proppet med tanker, men forhaabentligt ogsaa have et bedre indtryk af hvordan alting vil blive og hvad man kan forvente af de naeste to aar. En ting er i hvert fald sikkert, ligemeget hvordan det kommer til at gaa og om man indfinder sig eller ej, saa vil man aldrig fortryde man tog chancen og tog af sted. For paa de 4 dage der er gaaet har jeg allerede laert mere om mig selv og oplevet mere end de sidste mange maaneder tilsammen.

Kaerlig hilsen Sidsel