Et udlandsophold i ord.: Mens det regner i Costa Rica

Jeg sidder på mit værelse i residence El Cóco på UWCCR, som jeg efterhånden har vænnet mig til som skole. I begyndelsen føltes det mest som en slags sommercamp, men efter en måned, er jeg faldet lidt mere ind i rutinen her.

I går var jeg en tur i Santa Ana, der er den by, som skolen ligger i. Tora fra Norge og jeg tog en runde - først på Lunchbox, der er et hyggeligt men "fancy" kaffested (personligt foretrækker jeg de lidt billigere, lokale), derefter forbi genbrugsbutikken, i banken for at hæve penge, og sidst men ikke mindst i Palí, det nærmeste supermarked, for at købe forsyninger.

Maden her er egentlig rimelig acceptabel. For det meste kan man vælge mellem kød, kylling eller vegetar (jeg foretrækker at være vegetarisk her) samt ris eller pasta, og diverse kogte grønsager. Desuden er der en salatbar, hvor der altid er salat, tomat og agurk. Selvfølgelig har cafeteriet også en kaffemaskine, der er en absolut nødvendig ting, især på de dage, hvor man har timer klokken 7. Dog er det dejligt at have et supermarked i nærheden, og jeg sørger for altid at have bananer/cereals til den lille sult, eller hvis jeg er for doven til at spise i cafeteriet.

I sidste uge startede vores CAS. Jeg tager fotografi, klatring og special olympics (sport med mentalt handicappede fra 8-30 år). Fotografi er super spændende, og til hver uge giver han os en "hjemmeopgave", hvorefter vi kigger på alles billeder. Til på mandag skal jeg tage et "selvportræt" af noget, jeg synes viser hvem jeg er. Sidste onsdag var jeg ude at klatre (mens det er regntid klatrer vi indendørs, men til december kan vi klatre i bjergene) og det var rigtig sjovt. Desværre faldt jeg ned og vrikkede om på foden, så jeg har rendt rundt med krykker den sidste uge, men nu er det heldigvis okay. Special Olympics lyder virkelig spændende, og på fredag holder vi en "velkommen" fest for dem med is og "katten af tønden" (piñata på spansk).

Jeg ved ikke, hvordan I andre har det med fagene i skolen, men personligt synes jeg, at jeg får rigeligt med udfordring. Jeg har kemi på højniveau, engelsk som modersmål og spansk på niveau A2 (niveauet under modersmål), så der er en del arbejde. Til gengæld er fransk, matematik og historie okay i sværhedsgrad. Specielt historie er jeg glad for, fordi vores lærer virkelig brænder for sit fag, og lærer videre på en underholdende måde. Jeg tror dog at det letter med tiden, specielt det spanske, som jeg lærer meget hurtigt her, fordi jeg forsøger at snakke på spansk med latinoerne.

Med hensyn til IB, synes jeg den er meget forskellig fra skolesystemet derhjemme. Morten og jeg snakkede om, at det danske uddannelssystem er "hippier" i forhold til metoden her, hvor alting bliver talt op i point, og der nærmest ikke er nogen personlig vurdering fra lærerne. I de allerfleste af vores fag har vi også en bog, der indeholder nærmest alt, hvad vi kommer til at lære og skal kunne i slutningen af IB i maj 2010. Det tager lidt tid at vænne sig til, men jeg tror det bliver nemmere, når man er blevet bedre venner med IB.

Ellers forløber hverdagen stille og roligt her. Til tider har jeg lidt dårlig samvittighed, når jeg glemmer at tænke på folk derhjemme, for eksempel den anden dag, da jeg glemte at sige tillykke på min vens fødselsdag - der er bare så mange ting her at tænke på, og det håber at jeg venner og familie hjemme accepterer.