Jeg har lagt mærke til at jeg er ekstra god til at skrive blogindlæg, når jeg har meget travlt. Så i stedet for at læse op til min engelsk og matematik eksamen på mandag, eller skrive de 4 historieessays (No kidding. Vores lærer var så "flink" at hun "kun" gav os essays og ingen eksamen i historie), jeg skal aflevere på mandag, skriver jeg nu et blogindlæg :)
Vi er så småt ved at planlægge orientation for næste år, og jeg skal stå for at lede to wildernessekspeditioner, naturligvis sammen med andre wildernessledere. Så samtidig med at vi har eksamener næste uge, skal jeg pakke til en 4-dages tur i Ghost Ranch for at "forberede" os på området. Jeg glæder mig en smule til turen, selv om det ikke ligefrem er fantastisk at tage væk fra skolen, når man allerhelst vil nyde den sidste tid sammen med sine andenårselever.
Ellers står eftermiddagen i dag på "dormdinner", hvor vi spiser sammen med vores dorms. Vores dorm har valgt en picnicinspireret middag for at nyde den pludselige sommer. Vejret her skifter enormt meget, men de sidste par dage har vi haft 30 grader og skyfri himmel, men der er desværre ikke så meget tid til at nyde det.
I går havde jeg min præsentation i TOK. Jeg fremlagde sammen med Ingunn fra Norge om IB'en og UWC. Vi nåede frem til, at selvom vi er trætte af det travle liv her med alle lektier, tester og essays, så ville vi ikke bytte det ud med en mere chilled hverdag. Mange af eleverne fra Afrika, Asien og Latinamerika kommer her fordi de netop har mulighed for at få en god uddannelse og komme på et godt universitet. Og UWC ville ikke være UWC, hvis alle de elever valgte at blive hjemme. Som alt andet her blev præsentationen lavet i sidste sekund, men vi mente selv, vi havde gjort et hæderligt stykke arbejde.
Og, uh! Jeg er glad for at introweekenden kommer til at lægge i det skønne Sønderjylland.
Et enkelt billede fra Blind date festen. Min blind date var Shing Shing fra Hong Kong, og han er helt sikkert en af de andenårselever, jeg kommer til at savne.
Temaet var "Rockstars vs. Red Carpet", derfor den rimelig ekstreme mængde eyeliner.Mojn herfra og vi ses i Sønderjylland!
2 kommentarer:
Nyd det gode vejr og den sidste tid på skolen!
Jeg har eksamen i historie i morgen ... læser febrilsk op på Kinas reformer i 1800-tallet. Fun fun.
Og yay for Hong Kong! :D
I lige måde :)
Vi kunne bytte, så du læste om den mexicanske revolution og jeg lærte noget om Kinas reformer...
Præcis, yay for Hong Kong!
Send en kommentar