Hong Kong Airport 25. maj 11:18am lokal tid.
Jeg har en virkelig underligt følelse lige nu. Skoleåret er ovre, foran mig er en 2-3 måneder lang ferie, affslapning og en mindre pause fra IB'en. Men det betyder altså også, at jeg i dag skulle sige farvel til nogle af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt i mit liv.
Der er specielt nogle få enkelte 2.års elever som jeg betragter som min egen familie, og som jeg igennem det sidste år er blevet usandsynligt tætte med. Det er mærkeligt hvordan jeg i løbet af blot et år har skabt venskaber for livet, fået omkring en milliard forskellige nye indtryk og har oplevet ting jeg aldrig havde troet mulig. Hold op hvor var det svært at sige farvel.
I aftes havde vi en gathering i vores courtyard, hvor vi alle fik lov til at skrive i hinandens Yearbooks. Tanker om det sidste år (de sidste to år for halvdelen af de tilstedeværende) blev udvekslet, der blev grædt og uddelt kram. Jeg sov ikke i nat, var oppe til 6.30 am hvor jeg tog et bad, lukkede min kuffert og gjorde mig klar til at tage til lufthavnen med Anne fra Holland.
(Anne brækkede armen den anden dag, og jeg tog derfor tidligt i lufthavnen med hende for at hjælpe hende med at komme på hendes fly!)
Jeg havde lidt svært ved at tro det, da den grønne taxi rullede ind på campus. Taxi no 7333. Dem jeg holdte af var omkring os for at sige farvel, nogle skal jeg se igen om 2-3 måneder .... andre skulle jeg sige farvel til for altid. Og det er altså en skræmmende følelse, skal jeg hilse at sige. Da jeg sad i taxien og rullede ud gennem porten var det svært at holde følelserne tilbage, men sådan tror jeg nu alle har det, en dag som i dag.
Hvem ved hvor vi ender? Men lige nu må jeg altså indrømme, at det ikke er nemt at sige farvel.
Håber I alle har det godt, og har haft et godt år. Hav det godt.
Sidste indlæg fra mig fra Hong Kong i dette skoleår. 2.nd year here we come!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar