Faktisk må jeg blankt indrømme at det ikke var så svært igen. Jeg må nok sande at jeg ikke var så tæt på dem som mange andre var. jeg kneb dog ne tåre eller 3 da en af min bedste venner her oppe, og sådan lidt en storebror for mig, to g af sted. Ezequiel fra Argentina. Man skal godt nok hele sydamerika igennem for at finde nogen så fantastisk som ham.
vi blev alene på campus. Det var MEGET underligt, men en af vores volunteers, Andrew, smed en våd dragt på mig, også smuttede vi ellers i fjorden, fra en 12 meter høj klippe. Dagen efter tog vi til en lille ø der hedder Svanøy, og studerede Hjorte til dne helt store guldmedalje i silende regn. Det var faktisk meget sjov, men der var mange der brokkede sig. Jeg hyggede mig storartet.
Med chance for at blive lynchet af mine co-years, så glæder jeg mig til at blive 2.års selv. Når man læser tilbage, så kan godt mærke at man har udviklet sig fra en forskræmt dansk knægt til en.... ja den tror jeg vil lade stå åben til om et års tid hvor jeg er færdig.
Til alle 1. års glæd jer! Det bliver med garanti 2 år hvor i oplever jeres største højepunkter i livet, men også de største nedture. Det man ender op med er noget som ikke kan beskrives, men som skal opleves for at forstås. Jeres geografiske position de næste 2 år er i og for sig ikke vigtig, det er oplevelsen der tæller, og ikke kun IB og stress ;)
Ha' det pænt
Jesper
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar