MAÑANA

Ja, her kommer så første indlæg fra mig, Natasha, der i morgen tidlig rejser til United World College of Costa Rica (UWCCR) sammen med Morten.
Dagen før dagen er altid en dag, man ser frem til. Det er ligegyldigt, om det er dagen før konfirmationen, skolestart, sommerferie eller noget helt andet. Dagen før dagen er sidste dag i ens "gamle" tilværelse, og signalerer, at den nye er lige om hjørnet.

I øjeblikket føler jeg mig lidt som "Palle alene i verden" må have gjort. Jeg har sagt farvel til atletikklubben, klassekammeraterne, barndomsvennerne og familien. I morgen tidlig rejser jeg fra mor, far og lillebror, og så er Morten mit eneste faste holdepunkt i den nye tilværelse, der venter. Det er svært at rejse fra alt det kendte og vante ud til en helt fremmed verden, og jeg har svært ved at begribe, at det er det, som jeg er i gang med.

- Samtidig glæder jeg mig selvfølgelig helt ubeskriveligt til at komme af sted til Sydens sol og (konstante) sommer, og få mit livs oplevelser i det (har jeg hørt) skønne land Costa Rica. Jeg har skrevet med mange af mine kommende skolekammerater på bl.a. Facebook, og det er helt uforståeligt, at jeg kan sige "vi ses i morgen" til dem.

Først venter der selvfølgelig en flyvetur på 14 timer med en mellemlanding og 5 timers ventetid i Newark Airport - heldigvis har jeg Morten til at holde mig med selskab.

Jeg lover at skrive igen, så snart jeg får tid - næste gang bliver det fra Costa Rica - og så ønsker jeg jer alle held og lykke med rejserne!