tirsdag den 19. august 2008

Dagen før dagen

Hey alle læsere af bloggen! Jeg hedder Emilie og fra i morgen vil størstedelen af mit liv (i de næste to år altså) foregå i den lille by Flekke i Norge. I morgen tidlig kl. 05 skal jeg mødes med mine fem co-years i Kastrup Lufthavn for at flyve til Bergen og jeg må da indrømme at hjertet allerede er begyndt at banke en anelse hurtigere. De sidste par dage er gået med at pakke og ellers at have halv-dårlig samvittighed over ikke at gøre det (hele mit værelse skal pakkes ned, da min mor pr. 1. september flytter fra Frederiksberg til den lille by Hårlev syd for Køge). Dele af i dag har jeg dog fredet til bare at slappe af med familien og det blev til at vi gik i zoologisk have, hvilket var lidt skægt, da jeg er yngste familiemedlem :)

Jeg glæder mig sindssygt meget til i morgen. Jeg glæder mig til at møde mine værelseskammerater og de flagende 2. årselever, at se de efter sigende utroligt smukke omgivelser og til generelt at opleve den overvældende følelse af at unge fra hele verden er samlet på et og samme sted. I løbet af den sidste uges tid har jeg et par gange oplevet at jeg slet ikke har været spændt, fordi jeg simpelthen har været så træt af alle de praktiske forberedelser - den kedelige følelse og træthed er heldigvis forduftet nu og forventningens glæde og spændthed er vendt tilbage.

Jeg ønsker held og lykke til hele årgangen og jeg glæder mig sådan til at høre deres (jeres) beretninger fra hele verden og fra umiddelbart (!) mere spændende rejsemål end Flekke :)

1 kommentar:

Emil D, LPC 08-10 sagde ...

Rigtig, rigtig god tur til dig og resten af Norge-holdet!
:D