Optagelsesprocessen... endelig...

Langt om laenge fik jeg sat mig ned foran UWC-bloggen. Jeg ved godt at det er meget sent, men jeg skal proeve at skrive lidt om optagelsesprocessen for UWC i Danmark (efterspurgt af Ida og Lyra i mit forrige indlaeg)…
Optagelsesprocessen bestaar af to runder efter at du har indsendt din ansoegning: Foerste runde er en hel dag med workshops i den del af landet hvor du bor. Anden del (hvis man gaar videre) er et interview i Koebenhavn.
Jeg husker workshop-dagen som sjov og lidt skraemmende paa same tid. Vi var 11 ansoegere som moedtes i Aarhus hvor en masse eks-elever tog imod os. I et stort lokale med langbord fik vi frokost og the, og ‘observanterne’ (for de havde alle pen og papir klar til at analysere os) forlod os en stund saa vi kunne snake frit og laere hinanden at kende. Det er en lidt underlig foelelse at sidde der og vide at et par stykker omkring dette bord om et aars tid vil vaere midt i et fantastisk UWC-eventyr. Og man sidder og ser paa folk og alle er saa forskellige og man ved slet ikke hvad det egentlig er, Nationalkommitteen soeger efter. Mon det kunne vaere mig? Fra den dag jeg var til workshop kom et par stykker af sted – bl.a. Thomas, min AC-co-year.
Dagen bestaar af forskellige lege, debatter, oplaeg, kreative forestillinger og et kort interview. Folk er jo forskellige, saa nogle ting er lettere end andre. Og det er okay. Da jeg foerst kom, var jeg bange for ikke at vaere god nok. Jeg var nervoes for at alle de andre ville vaere supermennesker – politiske, miljoebevidste, sociale, erfarne, skole-genier… Og da jeg ankom til AC var det lidt den same foelelse. Men UWC-vaerdierne bestaar i meget mere end det at vaere en god taler, og derfor gaelder det om bare at vaere sig selv (selvfoelgelig). Alle er specielle og perfekte paa sin egen maade og Nationalkommitteen vaelger dem, de mener vil faa mest ud af et UWC-ophold. Ud af de 15/16 personer som blev valgt i aar, er alle meget forskellige. Der er ingen stereotype, man skal leve op til. Hvis du selv mener, at en UWC-skole er det rigtige for dig, at du har noget at give og noget at laere, saa vil det naturligt skinne igennem I din opfoersel, saa laenge du slapper af og har det sjovt. For det er meningen at dagen skal vaere sjov, og selv om jeg var nervoes, kom jeg hjem med en god mavefornemmelsen den foraarsdag for omtrendt et aar siden.
(Det er lidt svaert lige at beskrive optagelsesprocessen dengang. Jeg kan bare huske en mavefornemmelse af spaending og nervoesitet. Hvis der er nogen specifikke spoergsmaal, bare spoerg. Og hvis mine co-years har noget at tilfoeje, er I velkomne)