lørdag den 14. februar 2009

Hong Kong 14. februar

Det er den 14. februar 2009 i Hong Kong. Klokken er 15:49 lokal tid. Jeg sidder på skolens bibliotek.

Livet er sløvt på campus i dag. Alle er ramt af varmen og den ekstremt høje luftfugtighed, der resulterer i at vi alle bliver forpustede, bare vi bevæger os uden for en dør. Føler min hud er klam og 'sticky' og opholder mig for det meste i rum med air-condition. Puha, varmen kan godt være lidt overvældende til tider.
Ellers går det fint i Hong Kong. Der er utrolig mange lektier og IA's der skal laves, og eksamener om 1-2 uger (er holdt op med at tælle nu). I aften har vi Chinese Cultural Evening, som alle de lokale har forberedt i månedsvis - vi forventer alle et stort og prangende show.
Coldplay spiller koncert i Hong Kong i næste måned! Hele skolen vil mere eller mindre derhen, selvom ingen har fået billetter endnu. Håber bare jeg får :)

I sidste måned havde vi besøg af 10 elever fra UWC-skolen i Singapore. De var alle meget misundelige på den "UWC-stemning" der er på vores skole, da de desværre ikke oplever det samme på deres skole i Singapore (3000 elever, hvoraf kun 100 er UWC-elever, der bor på skolen). Det er lidt trist, og kan ærlig talt ikke rigtig se, hvorfor UWCSEA kan kalde sig en UWC-skole. Men UWC-eleverne var nu virkelig flinke og havde den rette indstilling, så det er jo altid et skridt i den rigtige retning.
I næste måned smutter jeg forbi Singapore, i forbindelse med min project week. Vi (min gruppe består af omkring 10 mennesker) har lavet en ny rute, så vi nu ikke længere flyver til Kuala Lumpur men til Singapore, så vi kan besøge vores 'nye' venner fra UWCSEA. Vi overnatter på skolen 1-2 dage, hvorefter vi tager til Malaysia.
Her sejler vi til Tioman Island (som af TIME Magazine er udråbt til en af verdens smukkeste øer), hvor vi skal arbejde med fredning af skildpadder og strandene omkring. Vi skal selv bo på stranden, da ham der leder programmet med skildpadderne ejer et beach resort på øen ... det skulle være noget med mega-fede bambushytter placeret lige på kanten af junglen og stranden. Glæder mig til at stå op hver morgen, og tage morgenbad i det lyseblå hav :)

Ellers ikke så meget at fortælle, bare en lille update herfra. Jeg efterlyser mere aktivitet på bloggen!! Især nu hvor vores potentielle first-years har ansøgt, og er nysgerrige efter at høre om UWC!

Bliv ved folkens!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Wauw, det lyder så spændende!! Du må have en rigtig god tur til Singapore, samt overleve eksamenerne nogenlunde helskindet. ;)

Og tak for den lille reminder til de andre. Det er jo altid skønt med nyt fra jeres ophold. :)
- Nu skal vi jo nemlig snart til den første optagelsesrunde, og det er skønt at læse lidt mere om hvad der - forhåbentlig(!) - venter forude..
Det gør det i hvert fald lidt lettere at drømme :p