Langt om laenge fik jeg sat mig ned foran UWC-bloggen. Jeg ved godt at det er meget sent, men jeg skal proeve at skrive lidt om optagelsesprocessen for UWC i Danmark (efterspurgt af Ida og Lyra i mit forrige indlaeg)…
Optagelsesprocessen bestaar af to runder efter at du har indsendt din ansoegning: Foerste runde er en hel dag med workshops i den del af landet hvor du bor. Anden del (hvis man gaar videre) er et interview i Koebenhavn.
Jeg husker workshop-dagen som sjov og lidt skraemmende paa same tid. Vi var 11 ansoegere som moedtes i Aarhus hvor en masse eks-elever tog imod os. I et stort lokale med langbord fik vi frokost og the, og ‘observanterne’ (for de havde alle pen og papir klar til at analysere os) forlod os en stund saa vi kunne snake frit og laere hinanden at kende. Det er en lidt underlig foelelse at sidde der og vide at et par stykker omkring dette bord om et aars tid vil vaere midt i et fantastisk UWC-eventyr. Og man sidder og ser paa folk og alle er saa forskellige og man ved slet ikke hvad det egentlig er, Nationalkommitteen soeger efter. Mon det kunne vaere mig? Fra den dag jeg var til workshop kom et par stykker af sted – bl.a. Thomas, min AC-co-year.
Dagen bestaar af forskellige lege, debatter, oplaeg, kreative forestillinger og et kort interview. Folk er jo forskellige, saa nogle ting er lettere end andre. Og det er okay. Da jeg foerst kom, var jeg bange for ikke at vaere god nok. Jeg var nervoes for at alle de andre ville vaere supermennesker – politiske, miljoebevidste, sociale, erfarne, skole-genier… Og da jeg ankom til AC var det lidt den same foelelse. Men UWC-vaerdierne bestaar i meget mere end det at vaere en god taler, og derfor gaelder det om bare at vaere sig selv (selvfoelgelig). Alle er specielle og perfekte paa sin egen maade og Nationalkommitteen vaelger dem, de mener vil faa mest ud af et UWC-ophold. Ud af de 15/16 personer som blev valgt i aar, er alle meget forskellige. Der er ingen stereotype, man skal leve op til. Hvis du selv mener, at en UWC-skole er det rigtige for dig, at du har noget at give og noget at laere, saa vil det naturligt skinne igennem I din opfoersel, saa laenge du slapper af og har det sjovt. For det er meningen at dagen skal vaere sjov, og selv om jeg var nervoes, kom jeg hjem med en god mavefornemmelsen den foraarsdag for omtrendt et aar siden.
(Det er lidt svaert lige at beskrive optagelsesprocessen dengang. Jeg kan bare huske en mavefornemmelse af spaending og nervoesitet. Hvis der er nogen specifikke spoergsmaal, bare spoerg. Og hvis mine co-years har noget at tilfoeje, er I velkomne)
torsdag den 26. februar 2009
torsdag den 19. februar 2009
Første hjælp, snebolds kamp ála UWC, Valentines og SKI WEEK!!!
Nyheder skal der til.
Livet går sin vante gang i Flekke, og vi er tilbage i den daglige rutine. Og hvilken Rutine det er.
2. term er på mange måde langt mere fantastisk end 1. term. vi kender hindanden, man har fundet sine venner, og skellet mellem 1. og 2. års elvev bliver mindre og mindre for hverdag der går. et af store vagtskifte er elevrådet, som for nygligt blev udskiftet med en frisk hold 1. års elever, klar til at over efter et ekseptionelt godt, men udkørt, hold 2. års.
Det andet store punkt, hvor man virkelig kan mærke at vi er ved at overtage 2. års rollen, er når det nye samarit hold blvier udvalgt, efter vores 1st aid PBL går der ca. en måned hvor vi bl.a. får det Serbiske (!!!) landshold i 1st aid på besøg. derefter blvier et nyt hold på ca. 24 udvalgt. Det er da heller ikke uden en hvis stolthed i stemmen (HOST HOST) jeg kan medele, at jeg er blevet optaget på det nye 1st aid hold sammen med 23 af mine co years.
SNE!!!! en halv meter af slagsen ligger der ude foran mit vindu. det er godt ved at tø i øjeblikket , men det har været ustylig flot, så længe det har været her. det blev selfølgelig til en episk snekamp. det er nu sjov at give en brite en vasker, samtidig med at en Isralelier skubber en ned af en sneklædt bakke.
Nu vi er ved sne, så skal vi på ski week i næste uge. der skal vi hygge og stå på ski, det bliver super fedt, der kommer sikkert også et blog indlæg om det.
Så har jeg i øvrigt nået et vende punkt i min eksistens. Jeg har endelig besluttet mig for at jeg vil leve af at spille musik og forfølge min drøm. Det betyder at jeg nok skal læse musik på Uni. Det var en stor lettelse, selvom alle i min omgangs krds bare ventede på jeg selv skulle nå frem til den konklusion.
Med denne kovendning i mt liv så slutter jeg fra nu.
pas på jer selv
Ha' det herligt
PS. Nyudlvagte 1. års: VI GLÆDER OS ABNORMT MEGET TIL AT MØDE/SNAKKE MED JER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jesper
Livet går sin vante gang i Flekke, og vi er tilbage i den daglige rutine. Og hvilken Rutine det er.
2. term er på mange måde langt mere fantastisk end 1. term. vi kender hindanden, man har fundet sine venner, og skellet mellem 1. og 2. års elvev bliver mindre og mindre for hverdag der går. et af store vagtskifte er elevrådet, som for nygligt blev udskiftet med en frisk hold 1. års elever, klar til at over efter et ekseptionelt godt, men udkørt, hold 2. års.
Det andet store punkt, hvor man virkelig kan mærke at vi er ved at overtage 2. års rollen, er når det nye samarit hold blvier udvalgt, efter vores 1st aid PBL går der ca. en måned hvor vi bl.a. får det Serbiske (!!!) landshold i 1st aid på besøg. derefter blvier et nyt hold på ca. 24 udvalgt. Det er da heller ikke uden en hvis stolthed i stemmen (HOST HOST) jeg kan medele, at jeg er blevet optaget på det nye 1st aid hold sammen med 23 af mine co years.
SNE!!!! en halv meter af slagsen ligger der ude foran mit vindu. det er godt ved at tø i øjeblikket , men det har været ustylig flot, så længe det har været her. det blev selfølgelig til en episk snekamp. det er nu sjov at give en brite en vasker, samtidig med at en Isralelier skubber en ned af en sneklædt bakke.
Nu vi er ved sne, så skal vi på ski week i næste uge. der skal vi hygge og stå på ski, det bliver super fedt, der kommer sikkert også et blog indlæg om det.
Så har jeg i øvrigt nået et vende punkt i min eksistens. Jeg har endelig besluttet mig for at jeg vil leve af at spille musik og forfølge min drøm. Det betyder at jeg nok skal læse musik på Uni. Det var en stor lettelse, selvom alle i min omgangs krds bare ventede på jeg selv skulle nå frem til den konklusion.
Med denne kovendning i mt liv så slutter jeg fra nu.
pas på jer selv
Ha' det herligt
PS. Nyudlvagte 1. års: VI GLÆDER OS ABNORMT MEGET TIL AT MØDE/SNAKKE MED JER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jesper
tirsdag den 17. februar 2009
Andet semester
Natasha, UWCCR 08-10
Så er jeg tilbage til andet semester her på UWCCR. Jeg oplever stemningen (såvel min egen som folk omkring mig) som meget anderledes end i det sidste. For det første er jeg blevet meget mere vant til hele trummerummen her. Jeg kender mit skema, føler mig meget meget bedre tilpas på spansk, ved, hvordan jeg kommer til San José eller på stranden og så videre. Hvor sidste semester mest handlede om at lære livet på campus at kende, de andre elever og Santa Ana (den lokale by) måske, handler dette semester for mig langt mere om at prøve mine grænser af, udfordre mig selv, opleve Costa Rica og knytte tættere venskaber.
En anden forskel er også, at tiden, om muligt, flyver endnu hurtigere af sted. Jeg har allerede været her i en måned og ni dage, og vi har noget med 13-14 uger tilbage, før dimmission og farvel til andenårseleverne. Skræmmende! Som jeg har snakket med nogle af mine co-years om, var UWCCR for mig "løsningen", "redningen", eller hvad jeg skal kalde det. Nu indser jeg, at det liv, jeg lever her "kun" varer to år, og at jeg må finde nye løsninger og veje at gå efter dette.
Apropros det ovenstående har vi nemlig haft vores første introduktion til UNIVERSITETER. Ja. I Danmark havde jeg ikke givet det en eneste tanke, men her er det noget, vi hører om hver dag. Specielt når vores andenårselever begynder at blive optaget i Skotland, England, USA eller hvorend de har søgt hen. Heldigvis var det bare en blid introduktion, hvor vi hørte om det helt fundamentale vedrørende universiteter, hvilket inkluderer SAT, finansiering, hvornår man ansøger og så videre. Vær sød ikke at spørge mig, for jeg har ingen idé om, hvor jeg vil søge hen. Der er en verden af muligheder, og den er endnu alt for overskuelig.
Extended Essay er også noget vi så småt er begyndt at tænke på. Det er, for de som ikke kender til IB-systemet, en dybere, researchbaseret stil på 4000 ord, som man skriver i et af fagene i IB). Jeg har valgt at skrive min i historie. Den kommer højst sandsynligt til at handle om noget i latinamerika, fordi det er så oplagt, når nu jeg er her, og fordi der vil være mange resourcer på spansk, som jeg kan bruge.
Igen vil jeg understrege, at selv om det måske forekommer således i det ovenstående, er UWC altså ikke kun akademisk. Dette semester har jeg været to gange på stranden, en gang på Manuel Antonio (super lækker, men meget amerikaniseret) og i sidste weekend på Playa Esterillos (mindre turistet, flot strand). Der har også været et festival i Palmares, der efter sigende skulle være den festival, hvor der bliver drukket mest, næst efter Oktober Fest i Tyskland. Vi holdt det dog på det nogenlunde moderate niveau. Det var et meget stort sted, nærmest en festby med forlystelsesparker mv., og om aftenen tog vi til et diskotek i "byen". Næste dag var der koncert med det puertoricanske band "Calle 13", og det var stegende varmt med mange mennesker. Rigtig god oplevelse!
Jeg er begyndt at tage et kursus her på skolen, der hedder Mediation. Det handler om ikke-voldelig kommunikation og hvordan man kan undgå konflikter. Det er rigtig interessant, og inkluderer blandt andet træning i Aikido. Efter omtrent 40-45 timer, får vi et diplom for at have gennemført.
Mine CAS'es dette semester er Freedom to Arts, Klatring (denne gang rappeller vi og klatrer i rigtige klipper i naturen) og Cen-Cinai (vi arbejder med børn alderen 2-5 år). Jeg spiller desuden med på skolens hold i Ultimate Frisbee. I weekenden havde vi vores første match mod et rigtigt frisbee hold fra Heredia. Det var en rigtig god oplevelse, selv om vi fik lammetæv af et hold bestående hovedsagligt 25-30 år gamle mænd. :)
Næste uge tager vi af sted på Project Week. På UWCCR handler det om cirka 9 dage, hvor vi laver hjælpearbejde der er associeret med en af skolens tre "Pillars", der er fred, miljørigtighed og "multiculturalism". Jeg skal ud og arbejde med et indianersamfund (Malecos) i nordvestdelen af Costa Rica. Det glæder jeg mig meget til.
Nu må jeg se at komme videre. Det er desværre ikke lang tid jeg tillader mig selv (eller mine lektier tillader mig) at bruge på denne blog. Håber at jeg fik informeret lidt hernedefra!
Vandfald ved Rio Celeste (Den blå flod. Floden var desværre ikke så blå, da vi besøgte den, fordi det regnede meget)
Playa Esterillos. Dejlig fredelig strand
Jeg og Biana fra USA på Playa Esterillos sidste lørdag
Tamar fra Israels fødder, der slapper af på Manuel Antonio
En af de første aftener med bål og hygge. Mig, Ori fra Israel, Aurora fra Finland, Salvador fra Venezuela, Ixchel fra Honduras, Emma fra Danmark, Regina fra Mexico og Jonathan fra Australien.
Så er jeg tilbage til andet semester her på UWCCR. Jeg oplever stemningen (såvel min egen som folk omkring mig) som meget anderledes end i det sidste. For det første er jeg blevet meget mere vant til hele trummerummen her. Jeg kender mit skema, føler mig meget meget bedre tilpas på spansk, ved, hvordan jeg kommer til San José eller på stranden og så videre. Hvor sidste semester mest handlede om at lære livet på campus at kende, de andre elever og Santa Ana (den lokale by) måske, handler dette semester for mig langt mere om at prøve mine grænser af, udfordre mig selv, opleve Costa Rica og knytte tættere venskaber.
En anden forskel er også, at tiden, om muligt, flyver endnu hurtigere af sted. Jeg har allerede været her i en måned og ni dage, og vi har noget med 13-14 uger tilbage, før dimmission og farvel til andenårseleverne. Skræmmende! Som jeg har snakket med nogle af mine co-years om, var UWCCR for mig "løsningen", "redningen", eller hvad jeg skal kalde det. Nu indser jeg, at det liv, jeg lever her "kun" varer to år, og at jeg må finde nye løsninger og veje at gå efter dette.
Apropros det ovenstående har vi nemlig haft vores første introduktion til UNIVERSITETER. Ja. I Danmark havde jeg ikke givet det en eneste tanke, men her er det noget, vi hører om hver dag. Specielt når vores andenårselever begynder at blive optaget i Skotland, England, USA eller hvorend de har søgt hen. Heldigvis var det bare en blid introduktion, hvor vi hørte om det helt fundamentale vedrørende universiteter, hvilket inkluderer SAT, finansiering, hvornår man ansøger og så videre. Vær sød ikke at spørge mig, for jeg har ingen idé om, hvor jeg vil søge hen. Der er en verden af muligheder, og den er endnu alt for overskuelig.
Extended Essay er også noget vi så småt er begyndt at tænke på. Det er, for de som ikke kender til IB-systemet, en dybere, researchbaseret stil på 4000 ord, som man skriver i et af fagene i IB). Jeg har valgt at skrive min i historie. Den kommer højst sandsynligt til at handle om noget i latinamerika, fordi det er så oplagt, når nu jeg er her, og fordi der vil være mange resourcer på spansk, som jeg kan bruge.
Igen vil jeg understrege, at selv om det måske forekommer således i det ovenstående, er UWC altså ikke kun akademisk. Dette semester har jeg været to gange på stranden, en gang på Manuel Antonio (super lækker, men meget amerikaniseret) og i sidste weekend på Playa Esterillos (mindre turistet, flot strand). Der har også været et festival i Palmares, der efter sigende skulle være den festival, hvor der bliver drukket mest, næst efter Oktober Fest i Tyskland. Vi holdt det dog på det nogenlunde moderate niveau. Det var et meget stort sted, nærmest en festby med forlystelsesparker mv., og om aftenen tog vi til et diskotek i "byen". Næste dag var der koncert med det puertoricanske band "Calle 13", og det var stegende varmt med mange mennesker. Rigtig god oplevelse!
Jeg er begyndt at tage et kursus her på skolen, der hedder Mediation. Det handler om ikke-voldelig kommunikation og hvordan man kan undgå konflikter. Det er rigtig interessant, og inkluderer blandt andet træning i Aikido. Efter omtrent 40-45 timer, får vi et diplom for at have gennemført.
Mine CAS'es dette semester er Freedom to Arts, Klatring (denne gang rappeller vi og klatrer i rigtige klipper i naturen) og Cen-Cinai (vi arbejder med børn alderen 2-5 år). Jeg spiller desuden med på skolens hold i Ultimate Frisbee. I weekenden havde vi vores første match mod et rigtigt frisbee hold fra Heredia. Det var en rigtig god oplevelse, selv om vi fik lammetæv af et hold bestående hovedsagligt 25-30 år gamle mænd. :)
Næste uge tager vi af sted på Project Week. På UWCCR handler det om cirka 9 dage, hvor vi laver hjælpearbejde der er associeret med en af skolens tre "Pillars", der er fred, miljørigtighed og "multiculturalism". Jeg skal ud og arbejde med et indianersamfund (Malecos) i nordvestdelen af Costa Rica. Det glæder jeg mig meget til.
Nu må jeg se at komme videre. Det er desværre ikke lang tid jeg tillader mig selv (eller mine lektier tillader mig) at bruge på denne blog. Håber at jeg fik informeret lidt hernedefra!
Vandfald ved Rio Celeste (Den blå flod. Floden var desværre ikke så blå, da vi besøgte den, fordi det regnede meget)
Playa Esterillos. Dejlig fredelig strand
Jeg og Biana fra USA på Playa Esterillos sidste lørdag
Tamar fra Israels fødder, der slapper af på Manuel Antonio
En af de første aftener med bål og hygge. Mig, Ori fra Israel, Aurora fra Finland, Salvador fra Venezuela, Ixchel fra Honduras, Emma fra Danmark, Regina fra Mexico og Jonathan fra Australien.
søndag den 15. februar 2009
CLAD og Valentinsdag
Tine, UWC-USA:
Så er det endnu engang på tide at få et indlæg fra den anden side af Atlanten.
I går fandt to vigtige begivenheder sted. For det første var det jo d. 14. februar, der for amerikanerne betyder Valentinsdag skrevet med store røde og lyserøde bogstaver. En gruppe elever, der skal til Mexico og arbejde med fattige landsbybørn, udnyttede sentimentaliteten til at lave noget fundraising, så de kan købe tæpper, tøj og mad til børnene. De solgte simpelthen roser, lyserøde kort, lyserødt slik og serenadespillende musikere til alle de kunne komme i nærheden af.
Grunden, til at Valentinsdag ikke blev så fremtrædende i år, var at der samtidig foregik noget der hedder CLAD. Det står for Carribean and Latin American Cultural Day. Fredag den 13. havde de arrangeret en Valentinsdagscafé, hvor latinoerne (de fleste af dem er en del mere romantisk anlagt end en standard dansker ville være) kunne få levet deres romantiske drømme ud.
Selve CLAD foregik lørdag aften, hvor vi alle sammen klædte os ud efter dress-code'en "Sexy Salsa" og spiste mad fra regionen. Herefter var vi alle inviteret til et show om aftenen som de har brugt flere måneder på at arrangere. Det var fantastisk, underholdende og meget imponerende. Vi europæere begyndte straks at føle os lidt mindreværdige. Vi er de næste der skal afholde Cultural Day. Som mig Flora (Østrig) og Eirik (Norge) fandt ud af; Vi bliver simpelthen nødt til at udvikle en eller anden form for talent henover sommeren.
Her kommer lidt billeder fra rundt omkring:
Fra min Atlantatur. Det her er udsigten fra mit hotelværelsesvindue, og sørgeligt nok et af de eneste billeder jeg fik taget på den tur.
Ditha (Indonesien) og jeg, der forsøger at leve op til "Sexy Salsa"-temaet.
De yndige tøser, Chimi (Bhutan), jeg og Flora (Østrig).
De knap-så-yndige tøser, Chimi (Bhutan), Flora (Østrig) og jeg.
En del af CLAD-showet, kaldet "Latin Aerobic". Hylende morsomt.
Aldona fra Lithauen, der fremfører en meget sensuel spansk sang, (som jeg intet forstod af, men smukt var det).
Et billede fra en sketch, der fremstillede Jesus og Julemanden i konflikt over, hvem der skulle give de mellemamerikanske børn julegaver. Det endte med at en fyr fra regeringen kom slæbende på en skattebetalt cykel til "barnet". Jeg var i hvert fald flad af grin.
Alt herfra for denne omgang. Jeg har historietest i morgen tidlig, og jeg har ikke haft tid til at læse i dag pga. en meget omfattende førstehjælpstest. (Som jeg håber, håber, håber på at bestå).
Så er det endnu engang på tide at få et indlæg fra den anden side af Atlanten.
I går fandt to vigtige begivenheder sted. For det første var det jo d. 14. februar, der for amerikanerne betyder Valentinsdag skrevet med store røde og lyserøde bogstaver. En gruppe elever, der skal til Mexico og arbejde med fattige landsbybørn, udnyttede sentimentaliteten til at lave noget fundraising, så de kan købe tæpper, tøj og mad til børnene. De solgte simpelthen roser, lyserøde kort, lyserødt slik og serenadespillende musikere til alle de kunne komme i nærheden af.
Grunden, til at Valentinsdag ikke blev så fremtrædende i år, var at der samtidig foregik noget der hedder CLAD. Det står for Carribean and Latin American Cultural Day. Fredag den 13. havde de arrangeret en Valentinsdagscafé, hvor latinoerne (de fleste af dem er en del mere romantisk anlagt end en standard dansker ville være) kunne få levet deres romantiske drømme ud.
Selve CLAD foregik lørdag aften, hvor vi alle sammen klædte os ud efter dress-code'en "Sexy Salsa" og spiste mad fra regionen. Herefter var vi alle inviteret til et show om aftenen som de har brugt flere måneder på at arrangere. Det var fantastisk, underholdende og meget imponerende. Vi europæere begyndte straks at føle os lidt mindreværdige. Vi er de næste der skal afholde Cultural Day. Som mig Flora (Østrig) og Eirik (Norge) fandt ud af; Vi bliver simpelthen nødt til at udvikle en eller anden form for talent henover sommeren.
Her kommer lidt billeder fra rundt omkring:
Fra min Atlantatur. Det her er udsigten fra mit hotelværelsesvindue, og sørgeligt nok et af de eneste billeder jeg fik taget på den tur.
Ditha (Indonesien) og jeg, der forsøger at leve op til "Sexy Salsa"-temaet.
De yndige tøser, Chimi (Bhutan), jeg og Flora (Østrig).
De knap-så-yndige tøser, Chimi (Bhutan), Flora (Østrig) og jeg.
En del af CLAD-showet, kaldet "Latin Aerobic". Hylende morsomt.
Aldona fra Lithauen, der fremfører en meget sensuel spansk sang, (som jeg intet forstod af, men smukt var det).
Et billede fra en sketch, der fremstillede Jesus og Julemanden i konflikt over, hvem der skulle give de mellemamerikanske børn julegaver. Det endte med at en fyr fra regeringen kom slæbende på en skattebetalt cykel til "barnet". Jeg var i hvert fald flad af grin.Alt herfra for denne omgang. Jeg har historietest i morgen tidlig, og jeg har ikke haft tid til at læse i dag pga. en meget omfattende førstehjælpstest. (Som jeg håber, håber, håber på at bestå).
lørdag den 14. februar 2009
Hong Kong 14. februar
Det er den 14. februar 2009 i Hong Kong. Klokken er 15:49 lokal tid. Jeg sidder på skolens bibliotek.
Livet er sløvt på campus i dag. Alle er ramt af varmen og den ekstremt høje luftfugtighed, der resulterer i at vi alle bliver forpustede, bare vi bevæger os uden for en dør. Føler min hud er klam og 'sticky' og opholder mig for det meste i rum med air-condition. Puha, varmen kan godt være lidt overvældende til tider.
Ellers går det fint i Hong Kong. Der er utrolig mange lektier og IA's der skal laves, og eksamener om 1-2 uger (er holdt op med at tælle nu). I aften har vi Chinese Cultural Evening, som alle de lokale har forberedt i månedsvis - vi forventer alle et stort og prangende show.
Coldplay spiller koncert i Hong Kong i næste måned! Hele skolen vil mere eller mindre derhen, selvom ingen har fået billetter endnu. Håber bare jeg får :)
I sidste måned havde vi besøg af 10 elever fra UWC-skolen i Singapore. De var alle meget misundelige på den "UWC-stemning" der er på vores skole, da de desværre ikke oplever det samme på deres skole i Singapore (3000 elever, hvoraf kun 100 er UWC-elever, der bor på skolen). Det er lidt trist, og kan ærlig talt ikke rigtig se, hvorfor UWCSEA kan kalde sig en UWC-skole. Men UWC-eleverne var nu virkelig flinke og havde den rette indstilling, så det er jo altid et skridt i den rigtige retning.
I næste måned smutter jeg forbi Singapore, i forbindelse med min project week. Vi (min gruppe består af omkring 10 mennesker) har lavet en ny rute, så vi nu ikke længere flyver til Kuala Lumpur men til Singapore, så vi kan besøge vores 'nye' venner fra UWCSEA. Vi overnatter på skolen 1-2 dage, hvorefter vi tager til Malaysia.
Her sejler vi til Tioman Island (som af TIME Magazine er udråbt til en af verdens smukkeste øer), hvor vi skal arbejde med fredning af skildpadder og strandene omkring. Vi skal selv bo på stranden, da ham der leder programmet med skildpadderne ejer et beach resort på øen ... det skulle være noget med mega-fede bambushytter placeret lige på kanten af junglen og stranden. Glæder mig til at stå op hver morgen, og tage morgenbad i det lyseblå hav :)
Ellers ikke så meget at fortælle, bare en lille update herfra. Jeg efterlyser mere aktivitet på bloggen!! Især nu hvor vores potentielle first-years har ansøgt, og er nysgerrige efter at høre om UWC!
Bliv ved folkens!
Livet er sløvt på campus i dag. Alle er ramt af varmen og den ekstremt høje luftfugtighed, der resulterer i at vi alle bliver forpustede, bare vi bevæger os uden for en dør. Føler min hud er klam og 'sticky' og opholder mig for det meste i rum med air-condition. Puha, varmen kan godt være lidt overvældende til tider.
Ellers går det fint i Hong Kong. Der er utrolig mange lektier og IA's der skal laves, og eksamener om 1-2 uger (er holdt op med at tælle nu). I aften har vi Chinese Cultural Evening, som alle de lokale har forberedt i månedsvis - vi forventer alle et stort og prangende show.
Coldplay spiller koncert i Hong Kong i næste måned! Hele skolen vil mere eller mindre derhen, selvom ingen har fået billetter endnu. Håber bare jeg får :)
I sidste måned havde vi besøg af 10 elever fra UWC-skolen i Singapore. De var alle meget misundelige på den "UWC-stemning" der er på vores skole, da de desværre ikke oplever det samme på deres skole i Singapore (3000 elever, hvoraf kun 100 er UWC-elever, der bor på skolen). Det er lidt trist, og kan ærlig talt ikke rigtig se, hvorfor UWCSEA kan kalde sig en UWC-skole. Men UWC-eleverne var nu virkelig flinke og havde den rette indstilling, så det er jo altid et skridt i den rigtige retning.
I næste måned smutter jeg forbi Singapore, i forbindelse med min project week. Vi (min gruppe består af omkring 10 mennesker) har lavet en ny rute, så vi nu ikke længere flyver til Kuala Lumpur men til Singapore, så vi kan besøge vores 'nye' venner fra UWCSEA. Vi overnatter på skolen 1-2 dage, hvorefter vi tager til Malaysia.
Her sejler vi til Tioman Island (som af TIME Magazine er udråbt til en af verdens smukkeste øer), hvor vi skal arbejde med fredning af skildpadder og strandene omkring. Vi skal selv bo på stranden, da ham der leder programmet med skildpadderne ejer et beach resort på øen ... det skulle være noget med mega-fede bambushytter placeret lige på kanten af junglen og stranden. Glæder mig til at stå op hver morgen, og tage morgenbad i det lyseblå hav :)
Ellers ikke så meget at fortælle, bare en lille update herfra. Jeg efterlyser mere aktivitet på bloggen!! Især nu hvor vores potentielle first-years har ansøgt, og er nysgerrige efter at høre om UWC!
Bliv ved folkens!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
