lørdag den 29. november 2008

Billeder fra det store land mod vest

Her et meget billedligt indlæg fra USA. Mit danske er gået mere eller mindre i hårknude af ikke at have en countrymate her på skolen, hvilket meget fint blev illustreret af at mine tredjeårselev fra Danmark var på besøg i sidste uge. Det var faktisk nemmere bare at tale engelsk, især når vi talte om skolen og det akademiske.
I øjeblikket har jeg Thanksgiving-ferie, hvilket er lidt fjollet taget i betragtning af, at vores juleferie begynder om 2 uger. Men jeg klager ikke over lidt ekstra fritid. Vi har også fået vinterens første snefald, hvilket har bragt det meste af skolen i lidt af en ekstase. Sneen er desværre begyndt at smelte igen. Trælst, for at bruge et godt jysk udtryk.



Indrømmelse, jeg har ikke taget det her billede, det har Mia fra Belgien/Finland. Det illustrerer meget godt skolens unikke beliggenhed. Hvor prærien og Rocky Mountains mødes. Her er tørt, men det er altså ikke en ørken, som jeg først troede. Det er et udsigtspunkt hvor man på den ene siden af bakken kan kigge på skolen og på den anden kigge ud over prærien.

Et billede fra starten af skoleåret af mit dorm, Chum. Der er fire dorms på lower campus, mens der er to dorms på slottet. Mit dorm er helt klart det mest hyperenergiske og højlydte pigedorm i år. For det meste hænger jeg ud i det andet pigedorm på lower campus, Kili, der er meget mere afslappet. De fleste af mine veninder bor også i Kili.

Milla fra Finland, Mia fra Finland/Belgien, Dina fra Malaysia, Bethany fra USA/Tanzania/Costa Rica og mig, ved muslimernes fest for endt ramadan. Dina er muslim, så hun var meget ivrig den dag.

Mig, Jackson fra USA og Bethany fra USA/Tanzania/Costa Rica til en fødselsdagsfest. Temaet var "Dress up, but mess up". Vældigt underholdende.

Rayah fra Jordan og Jackson fra USA (igen), der leder efter DVD'er i skolens bibliotek. Mange weekender bliver brugt på at se film, og min Thanksgiving-ferie er ingen undtagelse.

Camila, Mexico og Rita, Indien/USA laver en Queenparodi ved vores sidste elevplanlagte kreative café. Caféerne byder på alt fra digtoplæsninger til jam sessions.

fredag den 28. november 2008

Så blev det Jul igen i år

...eller dvs. sådan næsten.

Dette blog indlæg bliver skrevet med blandede følelser. Jeg sidder i skrivende stund og er dybt frustreret over den situation Vores Co-year Sidsel er kommet i. Hun har efter et blot 86 dage langt UWC ophold valgt at tage hjem til DK til jul og blive der. Hun er UWC til benet, men skolen i Bosnien er bare ikke velfungerende nok til at hun kunne komme over ens med den. Det er super ærligt, da jeg er sikkerpå hun ville have klaret det til UG med kryds og slange hvis hun var kommet et andet sted hen.

Da vores co-years tilstand og velbefindende ligger os meget på sinde er sådan noget dybt frustrende.

Ellers er det jo snart jul, og det betyder vi pakker vores sager og vender snuden mod DK om præcis 12 dage fra i dag. Det bliver super rart at komme hjem og holde en måneds ferie(!!!) Jeps den er god nok, vi har en måndes juleferie. Jeg har allerede en liste over de ting jeg skal og hvor meget jeg skal slappe af. Jeg har faktisk tyvstartet og været hjem på en lyn visit i November break. Det føltes dog ikke som at være hjemme, da det var en uges tid, hvor jeg ikke engang nåede at pakke ud.

Det bliver kejser mærkeligt "rigtig" at komme "hjem" Man skal lige pludselig ikke forholde sig til 200 mennesker 24/7 og man har sit eget værelse hvor ingen kommer brasende kl 01:30 og spørger om lektier. Det bliver sku rart, men jeg kommer 100% til at savne alle menneskerne og stedet.

Ydermere skal Rikke, Emilie og undertegnet ud og promovere UWC på nogle danske gymnasier. i ferien, det bliver sgu spas at fortælle om et program, som man selv for under et år siden intet kendte til.

Når et lidt bitter sødt indlæg herfra, men jeg håber i kan bære over med frustrationerne.

Ha' det herligt

Jesper RCN 08-10

mandag den 17. november 2008

China Week

Det er efterhånden et stykke tid siden der har været et indlæg fra Hong Kong. Det må I undskylde, men det er utrolig hektisk lige for tiden, med alt for mange ting der skal gøres på alt for lidt tid!
Først vil jeg lige tage tid til at takke for de dejlige hilsener jeg har modtaget fra MUWCI (Tak Urs og Emil) og fra Atlantic (tak Kristin og Thomas). Ved desværre ikke om der er blevet sendt noget tilbage - i så fald, så er jeg bange for at jeg missede det, og derfor grunden til at I nok ikke har fået nogen hilsen fra mig. Må I undskylde.

Det er vildt at der kun er en måned tilbage, før jeg rejser hjem igen og holder jul. Det føles ikke som om der er gået særlig lang tid, og kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. Det bliver nu dejligt at komme hjem til jul, selvom jeg nok får mig lidt af et chok over vejret ... Jep, vi har stadig enkelte dage op mod 30 grader, selvom det dog efterhånden bliver køligere. Om morgenen har jeg endda en sweater på. Men det er nu sjovt at se dem der kommer fra varmere lande end Danmark pakke sig ind i op til tre lag, halstørklæder og huer, da 20 grader er det samme som russisk isvinter for dem.

Jeg har desværre ikke så meget tid lige nu, da jeg arbejder på et projekt i kinesisk. det er (virkelig!) svært, men en god udfordring. Det eneste, der er lidt svært ved at have kinesisk, er at det er mit 7. fag, og efter TOK er startet, har jeg ingen free blocks overhovedet :/

Jeg vil slutte med lidt billeder fra min netop overståede China Week. Fantastisk oplevelse, som er svær at beskrive.



En landsby der lå på toppen af et bjerg, midt i absolut ingenting. Befolkningstallet er omkring 50, men da gennemsnitsalderen i landsbyen er 70+ og der absolut ingen resourcer er på bjerget, vil landsbyen nok snart være ubeboet.

I løbet af ugen underviste vi i den lokale landsbyskole i engelsk. Det var en virkelig stor oplevelse, da børnene alle var virkelig interesserede. Denne klasse er 4. klasse, og for mange af dem vil det være deres sidste år i skole.

Nogle af børnene havde vi dog muligheden for at give en lidt bedre fremtid, da Li Po Chun sponsorerer 12 scholarships til en kostskole, der ligger i byen. I løbet af vores ophold i landsbyen, var det vores job at interviewe eleverne til dette scholarship i deres hjem. Familierne lavede mad til os, vi spiste sammen med dem, samtidig med at vi stillede dem en masse spørgsmål. Vi var delt op i små grupper, og på dette billede er det Kate fra USA og Timothy fra HK, som var på besøg hos en familie sammen med mig. Som i kan se er det meget basale leveforhold.

Drengen, der læser i bogen, var nomineret til et scholarship, og vi var derfor inviteret til hans hus for at interviewe ham. Selvfølgelig i kinesisk, da de ikke snakker engelsk. Så er det godt, at vi har en masse, der snakker Mandarin på skolen.


Vi fik alle et barn som vi skulle tage os af i løbet af ugen. Den sidste dag tog vi dem med til storbyen, for mange af dem var det deres første gang uden for landsbyen, og købte ting de kunne bruge i skolen til dem. Her er det mig sammen med den pige, som jeg skulle tage mig af.

Til sidst et billede af hele min China Week gruppe, sammen med en flok børn klædt i traditionelle Yao-kostumer. Billedet er taget efter et besøg på den kostskole vi giver scholarships til, derfor de lidt bedre forhold og omgivelser.

Det var alt for nu! Håber I alle har det godt :)

Vi ses til julefrokost, regner med at jeg kommer.


lørdag den 15. november 2008

Vinter, filosofi og musik

Ohøj ude i verden og DK

Jeg sidder lige nu på mit værelse godt øm og med ringen for ørene, efter vi i går fejrede vores frivillige Andrews fødselsdag. Det gjorde vi med maner. Det involverede Alex fra UK, Ezequiel fra Argentina, Vitor Fra Brazilien, Mateo fra Coloumbia og undertegnede. Vi gav den max gas med musikken, fra kl 21-24. Det blev alt fra hardcore funk , til Latino feel-o. Det var bare super fedt.

Ellers så er vi jo begyndt at få små travlt her oppe. (det kommer i bølger med IB'en) Somme tider laver man intet, somme tider har man rasende travlt. Vi klager selvfølgelig ikke for højt når 2. års eleverne er i nærheden, for så begynder de per automatik at lukke underlige forkortelser som EE, TOK og IA ud, og hvor meget smerte og lidelse det påføre deres eksistens. De har selvfølgelig rasende travlt, men de er også rigtig gode til at fortælle alt og alle hvor travlt de har.

Lad os lige dvæle ved eksistens et øjeblik, for jeg har netop lagt sidste hånd(sådan da) på min 1. critical analysis i filosofi. Det var en ordentlig pukel at overkomme. Jeg vil ikke gå i detaljer, da det ville blive en langtrukken affære. Hårdt varc det, men også ret fedt.

Så er det blevet vinter her oppe, dvs det har det været siden midten af oktober. vi har også haft den første sne, for nogle er det første de oplever sne. Så kan 0.5 cm sne altså gøre noget helt specielt ved campus. Folk løber rundt og kaster med sne og opfører sig som 5 årige. det er fuldstændig fantastisk.

Det var alt fra det vinter våde nord

Ha' det herligt
Jesper RCN 08-10

fredag den 14. november 2008

Travle uger

Der er sket ikke så lidt i løbet af de sidste par uger. For det første har vi haft halloween, og da jeg jo befinder mig i USA, skete det med en del fest og farver. Jeg, Bethany fra Costa Rica/Tanzania/USA og Mia fra Finland/Belgien klædte os ud som "Barbie-sleep-over". Det gik meget simpelt fortalt ud på at klæde sig ud i lyserød pyjamas, have alt for meget pink make-up smurt i ansigtet og udbryde "Oh my god!" og "Like, totally" alt for mange gange. Det var enormt underholdende, og jeg tror også de lærere vi "Trick or treat"ede fik sig et par billige grin. Højdepunkterne var en meget høj, falsk udgave af Aqua's Barbiegirl foran skolens præsident og høje hvin, hver gang en udklædt zombie/vampyr/spøgelse kom forbi.

Derudover havde vi også præsidentvalg d. 4. Mange her har gået meget op i det, og en del har også arbejdet aktivt i Obamas kampagne. Kulminationen på snart 2 års valgkamp skete en ganske almindelig hverdagsaften, hvor vi, midt i McCains resignationstale, måtte gå tilbage til vores værelser fordi der var check. Ellers var der høje jubelråb hver gang tv-skærmen viste at Obama havde vundet en stat og "I'm sorry guys" strøg gennem tv-stuen, hvis en amerikanernes hjemstater havde stemt for McCain. De fleste havde tårer i øjnene, da Obama endelig kunne erklæres som vinder. Jeg var mest stolt af mine venner, der havde været med til at gøre en forskel i valgkampen. (Skolens "County"/Valgområde blev det sted i New Mexico, hvor flest havde valgt at stemme).

Ellers kører hverdagen derudaf. Jeg er meget tilfreds med mine fag, og jeg har nogle virkelig interessante timer. Mine yndlingsfag er mine tre Higher Levels:
Economy

English

History

I engelsk har vi en herlig brite, der både er en af de flinkeste lærere på skolen, samtidig med at hun er enormt kompetent.
Historie bliver så meget mere interessant af at have så mange nationaliteter samlet i et rum. Vi har om første verdenskrig i øjeblikket, og når vi sidder med elever fra England, USA, Tyskland, Østrig og Belgien bliver det altså bare mere personligt.

Jeg ville ønske, jeg kunne lægge nogle billeder ud, men da jeg har valgt et af de tidspunkter, hvor internetforbindelsen er mest belastet må det vente til en anden gang.

søndag den 9. november 2008

Sarkasme og danskhed

En sømdag eftermiddag efter residence cleaning med koste uden skaft og støvsugere uden hoved (ja, Bosnien er rather primitivt) ot et besøg på en café med norske Vilde og hollandske Lara om forventninger og opfyldelse af disse mht. vores UWC-ophold. Det fik mig til at tænke på flere ting..

En af de ting jeg "frygtede" da jeg kom ind på UWC var, at ingen ville forstå ordet ironi og at jeg ville blive upopulær mange steder på grund af sarkistiske bemærkning (som jo efterhånden nærmest ligger i min natur!) Men her blev jeg godt nok overrasket.. Man skal godt nok være opmærksom på nogle enkelte brændpunkter - men fx oplever man også en israeler og en palæstinenser stå og råbe af hinanden, fordi den ene stjal den andens mad, hvilket ender ud i der bliver draget paralleler til krig og ødelæggelse og hvem der i første omgang stjal hinandens land. Det hele ender dog ud i et kæmpe grineflip, for de ved jo godt det bare er noget pjat. Det har de lært her..

En anden ting jeg også nogle gange tænkte var, gad vide om jeg nogensinde vender tilbage til Danmark? Det er jo ret svært at forudsige hvad et sådant sted her gør ved en, og om man indser at Danmark slet ikke er det rette for en, når man nu bliver introduceret til så mange andre kulturer. Men nej, sådan har jeg i hvert fald ikke oplevet det! Det er sjovt hvordan folk reagerer på den danske sygesikring, S.U.  og vores folketingsvalg, når det er ting man godt ved fungerer godt (på nær udfaldet af og til), men som man ellers ikke tænker videre over. Mike, en amerikansk 2. year, sagde sågar til mig at det måtte være som en drømmeverden at være opvokset i Skandinavien, og selvom jeg ikke ville give ham 100 % ret, så hører man hans argumenter og bliver pludseligt umådeligt glad for man er fra Danmark. Det samme gælder når jeg på en sygedag ser Klovn sammen med Norske Vilde - det var ikke noget jeg gjorde så meget i derhjemme egentligt, men pludseligt er det det bedste fjernsyn i hele verden. :)


Jeg håber I har det godt derude. Og så lige et billede, faktisk helt fra den ganske første uge (åh, hvor føles det som længe siden) - men jeg faldt lige over det!


En masse førsteårs der leder efter deres sko, som 2. årseleverne stjal en nat!

Ha det vidunderligt. Kærlig hilsen Sidsel.


onsdag den 5. november 2008

Pura Vida !







Frustrationen over spildt tid ifm. Library Service gør det ud for anledningen til mit første indlæg på Bloggen. Jeg ved at det efterhånden er svært at tælle dagene siden vi startede på fingrene - men alligevel - bedre sent end aldrig






Når jeg husker tilbage på de råd jeg blev givet, inden min årlange drøm blev realiseret fysisk, står specielt 'Vi vil aldrig kunne fortælle dig hvordan det er. Du må selv opleve det' meget klart i min bevidst. Ikke alene fordi det var ved de fleste af ex-UWC'erne fortalte mig, men i høj grad fordi det nu, om noget, står krystalklart for mig. Hvordan skulle jeg dog kunne fortælle hvordan dette er?






I min fejhed ser jeg mig nødsaget til at beskrive dette på en ret kedelig struktureret og triviel måde!






Akademisk er jeg imponeret af skolen! Lektiebyrden er som sådan ikke voldsomt meget større end i Danmark, den store forskel består mere i at det nu betyder noget hvorvidt du laver dem eller ej (Jeg er klar over at det er et noget kontroversielt statement) Det er vigtig på den måde at man bliver testet i alt hvad man har lært regelmæssigt. Et undervisningsforløb afsluttes konsekvent med en test, der bedømmes ud fra allerede fastlagte kriterier. Karaktererne baseres derfor i de fleste fag (alle mine undtagen engelsk) på testresultater og lektier på skriftform. En anden stor forskel er i mine øjne, at det synes vigtigere at kunne tingene i hovedet, end faktisk forstå dem. IB'en er indrettet på en sådan måde at det er umuligt at 'tale sig til en god karakter' der bedømmes efter skemaer, og testsene er klart det bærende bedømmelsesværktøj!



Fagene jeg har valgt er følgende;



English A1 HL



Spanish B HL



Economics HL



History HL



Chemistry SL



Math. SL






Jeg er en af de eneste på skolen som er blevet ved sit første valg. I de første dage skøjtede folk rundt fra fag til fag, hvilket bare viser at det er svært hjemmefra at være stensikker på sine fag! Der er for mange ubekendte faktorer i det regnestykke til at kende resultatet!



Hvis der er noget jeg virkeligt er blevet imponeret over akademisk, er det hvor gode lærerne er. De har alle en enormt stærk faglig baggrund, og er enormt kompetente til at formidle deres budskab. Deres stærke entusiasme gør dem også meget forskellige. De varierer fra en meget gammeldags og forstokket math HL lærer (som insisterer at man titulerer ham Mr. Valarino) til en historierlærer der giver enormt kreative lektier. Deres entusiasme for deres fag gør også at tiden de er villig til at skænke eleverne er enorm. Den anden dag brugte jeg 2 timer på at tale om et kapitel i 'Grendel' på min engelsklærers terasse. Siden har jeg talt med min historielærer om hvad svagheden i Versailles-traktaten egentlig består i.



På den måde er man enormt tæt på sine lærere her! Ikke bare akademisk men så sandeligt også socialt. En del af lærerne bor på campus, og de er alle, men få undtagelser engageret i diverse CAS aktiviteter, hvorigennem man kan lære dem at kende.






En anden ting der skal nævnes i den forbindelse er at, ja! Selvom IB'en til tider er ret hård, kan man trøste sig med bevidstheden om at man bliver rigeligt belønnet! Som min engelsklærer siger, bliver man hundplukket som UWC student. Vi har haft Yale, Brown, Cornell, Princeton samt andre såkaldte 'Ivy League' universiteter på besøg for at præsentere sig, og have interviews med mulige ansøgere. De helt store universiteter viser stor interesse i UWC-ere!






Nok om skole! For skole er, vil man hurtigt opdage, ikke den bærende del af UWC opholdet. Det var personligt ikke det jeg ansøgte for. Jeg ansøgte for UWC er så anderledes, og er så meget mere end en uddannelse. UWC er en livsstil.






Ugedagene hernede er fulde ! Man skal være villig til at være på hele dagen lang, og udvise stor interesse en engagement i de uendeligt mange ting man foretager sig gennem dagen! CAS alene tager mange timer om ugen (for mit vedkommende 12 timer om ugen) derudover er der uendeligt mange møder, og fristelser man kan tilmelde sig. Man kan tage til stranden, i teatret, biografen, etc etc. Bare det at gå en tur rundt i Santa Ana er jo en oplevelse i sig selv. Så man skal være forberet på enormt selvdiciplin. Har man ikke det, kan et UWC ophold godt synes hårdt.



På skolen har vi en tommelfingerregel som hedder. "There are three S'es. Socializing, Studying, Sleeping. Pick two" Det beskriver meget godt det tidspresset der konstant hænger over hovederne på os. For de fleste vedkommende bliver den sidste valgmulighed fravalgt, hvilket resulterer i enorme poser under øjnene, og zombie lignende tilstande fredag eftermiddag!






Grunden til at man skal ansøge UWC er i mine øjne helt klart det sociale! Det at have frokost med folk fra hele verden og tale om stort og småt. At blive konfronteret med den danskheden, og alle de privilegier der dertil hører med, at få sine værdier sat på prøve og se sin egen kultur fra vinkler man aldrig ville kunne forestille sig!



At få venner fra hele verden! Og vide at venskabe vil være stærke. Fordi venskaber der dannes på et UWC er unikke! De er meget svære at nedbryde!



Jeg har fået en masse venner her, som jeg holder meget af, og lærer meget om verden og Danmark fra! Det er meget dannende, at opleve så mange varianter af sandhed!



Relationer her er fantastiske!



Jeg har selv, i multikulturalismens ånd, fundet mig en kæreste fra Chile! Udover hende er mine venner spredt ud over hele verden!



En dejlig mavefornemmelse!
UWC er bare noget helt specielt! Det kan ikke forklares hvis man ikke selv har været der!
Billederne jeg har tilføjet viser; Min kæreste og mig, et øjebliksbillede fra en vandretur i CR's bjerge, og et billede fra de fysiske rammer på skolen.






mandag den 3. november 2008

Etikettefunktionen

Kære potentielle ansøger.

Vi håber, at du har nydt de sidste 3 måneders indlæg fra de forskellige elever.

Denne blog er oprettet, således at du kan få indtryk af de forskellige UWCskoler, inden du bestemmer dig for, hvilke skoler, du helst vil gå på, samt et indtryk af UWClivet som helhed.
For at gøre det mere overskueligt for dig, som læser, så har vi gjort brug af 'etikette'funktionen.
Det betyder, at hvert indlæg har en fået tildelt en etikette. Etiketterne varierer alt efter, hvilken skole, der bliver blogget om. Hvis du derfor er interesseret i udelukkende at læse tidligere indlæg fra bosniske UWCskole (Mostar), så finder du en blogger fra den bosniske skole (i dette tilfælde Sidsel), hvorefter du trykker på etikettefunktionen sidst i hendes indlæg. Du vil dernæst blive henvist til en side, hvor alle indlæg omkring den bosniske skole bliver vist.
Vi opfordrer dig også til at læse bloggene, vi har henvist til, i menuen til højre.

Hav' det godt.

Kærligste hilsener,

DanskeUWCelever; 08-10

En snak om det akademiske.


TRANG, RCN:
Hey!

Det går rigtig godt i Norge! I må undskylde, at der har været så stort et tidsspring mellem mit første indlæg og mit andet, men enten har jeg haft travlt eller også, så har jeg ikke haft disciplinen til at afsætte tid til bloggen. Heldigvis, så har jeg tid til at nedskrive mine tanker samt uploade nogle billeder lige nu.


Zach, fra Kenya, og jeg på 'Student Village'-gaden en af de første dage her.

Dette indlæg vil primært handle om det akademiske. Jeg vil skrive om noget andet næste gang (ellers bliver indlægget simpelthen for langt).
Jeg husker, at jeg, før vi ankom, var i tvivl om, hvorvidt jeg ville tage skolen alvorligt. Min første grund til at ansøge UWC var mere det ekstra-akademiske samt internationale aspekt end det akademiske aspekt.
Jeg indså dog ret hurtigt, at jeg virkelig godt kan lide det akademiske her. Det er ekstremt spændende at studere her, og jeg har opnået en hidtil uset motivation for skolen.
Inden jeg forklarer hvorfor, vil jeg remse op, hvilke fag, jeg tager her:
Dansk A1
Engelsk A2

Filosofi

Development Studies (samfundsgeografi)

Matematik

Biologi


Mine yndlingsfag er helt klart filosofi, d.studies og biologi.
For det første, så er lærerne ekstremt kompetente. Oftest underviser de i et bestemt fag, som de har en universitetsgrad i. Man mærker enorm entutiasme hos dem, hvilket smitter af på eleverne. For det andet, så har vi valgt fagene uafhængigt af hinanden, dvs., at vi ikke har valgt en bestemt fagpakke. Vi undgår derfor at have småfag, som vi egentlig ikke interesserer os for. For det tredje, så er der optimale studie-faciliteter her på RCN.
Vi har en opendoor-policy, hvilket betyder, at man kan bruge klasselokalerne, biblioteket, laboratorierne, når vi har lyst til det. Det er ret sjældent i Danmark, at man har adgang til at bruge laboratorier og lave forsøg på egen hånd.
Jeg sidder for eksempel i øjeblikket sammen med Hai, fra Vietnam, i kemilaboratoriet, mens jeg laver lidt biologilektier.

For det fjerde, så er studiemiljøet her ret ambitiøst. Det er ikke en ulempe overhovedet, for folk er stadig rigtig rare. Det skal dog siges, at det ikke alt sammen er lyserødt og godt. Det kan godt være, at motivationen hjælper, men det kan stadig være hårdt at studere, fordi man har så mange andre ting at lave hele tiden. Det kan derfor godt gå hen og blive lidt presset en gang i mellem. Enten pga. ekstra-akademiske aktiviteter eller sociale aktiviteter. Apropos sociale aktiviteter, så er der rig mulighed for at socialisere lige nu, da vi har November Break (kan sammenlignes med efterårsferien i DK). Nogle er ude at rejse, andre er taget hjem og de resterende er blevet her. Jeg er en af dem, der er blevet på college, så der er rigeligt med tid til at hænge ud med vennerne, se film og færdiggøre nogle opgaver.



Interhouse competition - en intern konkurrence mellem de 5 studenterhuse
Her er det Denmark House, der viser sig frem.



Min gode veninde, Kebebush fra Etiopien og jeg.

Det er begyndt at regne en del nu, men det er ikke så slemt endda. Vi har åbenbart haft mirakuløst godt vejr i år, sammenlignet med sidste år, hvor det regnede hele tiden.


Kebebush fra Etiopien


Göksan, fra Tyrkiet, med David, fra Venezuela, i baggrunden.

Ha det bra'!

Trang.