Jep, så er det tid til endnu en update fra Hong Kong. Her er det lige pludselig gået hen og blevet varmt igen, så jeg måtte fejre min fødselsdag i 30 grader plus. Lektier er der rigtig (rigtig!) mange af, og har omkring 1-2 tests hver eneste dag. Det er lidt svært at vende sig til, men det er naturligt nu ... Lektier er en del af hverdagen på skolen, og ved ikke hvordan det er på de andre skoler, men her er det ikke unormalt hvis du læser lektier 5-6 timer hver dag. Vi sørger bare for at sidde sammen, snakke lidt, hygge os, mens vi gør det, og så er det faktisk "okay".Billedet ovenover er fra en tur til Mong Kok, som er det tættest befolkede område i Hong Kong. Det var 30+ grader den dag, og det var lidt ligesom at gå rundt i en kogende gryde. Vi tog på shoppingtur, og jeg fik købt et nyt kamera, som jeg skal have med til China Week - en lille fødselsdagsgave til mig selv ;)

Min gode ven Pedro (Nicaragua) og jeg. Pedro prøvede at tage et nyt "facebook-profilbillede" og ved en fejl, kom jeg med i billedet. Ups :P
Mig i det store Hong Kong. Vidste ikke dette billede blev taget. Vi er på vej til McDonalds - ved ikke om I kan se det store skilt?
Når det kommer til skolen, så går det ganske udemærket. Jeg har gode lærere i alle fag, og hænger godt i. Laver de lektier jeg skal, men laver ikke ekstra, ligesom mange af HK-eleverne gør. Men os overseas ender alligevel op med samme karakter, hvilket nogle gange gør at HK-eleverne bliver lidt sure ... For vi er i stand til at lave lektier, få gode karakterer, og stadig have det sjovt. Mine yndlingsfag er engelsk, historie og geografi som også er mine Highers. Billedet ovenover er taget i en Chinese ab initio time, af en israelsk pige, der fangede os på webcam. Det er mig, Sophie (HK/Australien) og Anil (Mexico/Indien), som altid sidder på bagerste række og kæmper med de underlige tegn og de spøjse lyde. Det er nu ret sjovt :)
Mit ansigtsudtryk er ret underligt, for kunne ikke lige finde en passende grimasse ...
Dette er et billede fra en temaaften vi netop har haft på skolen. Vi har noget, der hedder Café, hvor folk klæder sig på efter et tema, og optræder, synger, danser, whatever for de andre elever. I løbet af aftenen bliver der solgt sodavand, kager, is som bliver doneret til forskellige projekter på skolen. Folk der er i Café-udvelget bestemmer temaet, og for at understrege den tykke luft af lektier og skole, der den seneste tid har været på skolen, var temaet "Geeks, Freaks and Mathletes". Det var næsten kun overseas-students der mødte op, da HK-eleverne nok fandt temaet stødende. Men vi havde det nu sjovt ;)
Nå ja! Og så havde jeg jo fødselsdag den 21. oktober! Dagen startede allerede ved midnat, hvor mine roomies og min andenårselev (Marius) brød ind i mit corner, gav mig bind for øjnene og tog mig til vores common room, hvor der var omkring 50-60 mennesker, til et surprise-party. Jeg fik gaver, kort og lykønskninger, og det var rigtig rart at føle at folk virkelig gik op i det :)
Om aftenen den 21. tog vi en lille gruppe ud og spise for at fejre min fødselsdag endnu en gang, og sammen med gaven hjemme fra Danmark, så var dagen bare helt perfekt. Jeg sidder nu og spiser dansk slik, læser danske bøger som mine forældre og søster sendte til mig. Tak! ;)
Jeg vil lige slutte af med lidt billeder fra vores campus ...

Og her et billede af Block 2 ... næste gang vil jeg poste nogle billeder af Academic Block.
Håber I alle har det godt!
Håber I alle har det godt!


2 kommentarer:
5 timer? Det lyder psyko.
Her er ca en time meget normalt, men sidste år var der vist også 15 % der ikke rigtigt fik deres diploma :)
HK lyder dog great, ha det fantastisk kære Emil
her paa ac er der ogsaa en anden serioesitet omkring lektier, som jeg ikke moedte i dk - det er ikke i lige saa hoej grad 'sejt' hvis man ikke laver lektier... men vi bruger nu ikke saa forfaerdelig meget tid paa det - ofte bliver det gjort efter check-in, endda efter midnat... det tages ikke saa tungt.. :)
Send en kommentar