Rugby, UN-day og Sneklædte fjeldtoppe

Så er der tid til et indlæg fra det høje, kolde og våde nord.

Så sidder jeg her, godt øm, efter en ordentlig gang Rugby. Det er bare fedt, specielt fordi folk udviser så stor entusiasme(hvilket resulterer i nogle lidt voldsomme sammenstød). Man skulle tro det er en mande ting, men faktisk var der overraskende mange piger der tog kampen op mod os drenge og gjorde det rigtig godt.

Her i lørdags tog jeg til Florø, for at fejre UN day. Det er kort fortalt FNs fødselsdag. Vi spillede lidt forskellige musik. Jeg gav den gas med en argentinsk folke sang, hvor Ezequiel (argentina) fyrede op for noget der ligner en 10 strenget ukulele, en Charango. Det var super fedt. Vejret i Florø er et kapitel for sig. Det blæste så meget at vinduet i toppen af vores bus fløj af. Det betød at vi kom for sent til det meget ventede 2. Villiage party. Så der var der lidt sure miner, lige indtil vi ankom i Flekke. Så blev der givet max gas.

Vejret er her i Flekke er skiftet fra efterår til vinter. Fjeldtoppene er blevet klædt i sne og ser ubeskrivelige smukke ud. Desværre betyder vinter her omkring masser af regn(!!!!) Jeg tilhører heldigvis det segment af befolkningen der godt kan lide regn, og heldigvis for det, for har regnet konstant de sidste 3 uger. Det lyder måske som en overdrivelse, men det er den skindbarlige sandhed.

Nu skal jeg jeg over til Haugland Centeret og lære at sejle i Kayak. Det er super fedt, selvom det er svært.

Ha' det herligt.

Jesper RCN 08-10

North American cultural day + Grand Canyon

Tine, UWC-USA:
Det er ved at være længe siden, der er kommet et indlæg fra verdens sidste supermagt (aka. USA til jer, der ser lidt mere realistisk på tingene.)
Her er sket en masse siden jeg sidst skrev. For det første har vi været på "South-West studies", der i mit tilfælde inkluderede en 40 km. lang vandretur i Grand Canyon. Når jeg tænker på, at jeg kunne have valgt en shoppingtur til Albuquerque (Den største by i New Mexico) eller at besøge en filmfestival, føler jeg mig en lille smule stræberagtig. Men Grand Canyon var altså et once-in-a-life-time-offer. Det er åbenbart svært at få tilladelse til at vandre nede i den. Jeg var leder for mit team sammen med en af mine bedste veninder, Mia fra Belgien og Finland. Vores team var super, fordi vi gik på den hårdeste rute. Udelukkende frilufts- eller sportsnørder. Af den grund var der heller ikke så meget lederarbejde at lave, alle vidste hvad de skulle gøre. Turen var hård, naturen smuk og fællesskabet fantastisk, præcis som en rigtig wilderness-tur skal være.
Team "Boucher Trail", efter 3 dage og 40 km. Fra venstre til højre, øverst: Mia fra Belgien og Finland, Thabo fra Swaziland, mig, Surabhi fra Nepal, Noor fra Holland, Erick fra Venezuela, Chimi fra Bhutan, Bethany fra USA/Costa Rica/Tanzania og Hillary, der er en del af personalet her på skolen.
Nederst er det Mike fra Mexico/USA og Peter fra USA.

I lørdags havde vi North American cultural day (NAD). Alle kontinenter har deres egen kulturdag, hvor de forbereder et show, en middag og en fest for skolen, og den her gang var det Nordamerikas tur. De havde øvet meget intenst dagene op til showet og forberedelserne var vist i gang allerede inden vi startede her på skolen. Showet var helt forrygende, og det var dejligt at se at amerikanerne havde så meget selv-ironi. Jeg så sketches om alt fra "Why the world hates America" til de typiske high-school-stereotyper. Alt i alt herligt, og jeg fik endnu engang øjenene op for, hvor mange talentfulde mennesker, der er samlet her på stedet.

Mig og Rayah fra Jordan, der har forsøgt at klæde os ud som amerikanere fra 50'erne. En del af NAD var, at alle skulle klæde sig ud efter temaet. Vi fik mange grin ud af de fyre, der havde klædt sig ud som henholdsvis kommunister og anti-kommunister (McCarthy-ists). Kommunisterne måtte finde sig i at blive slæbt ud fra spisesalen i tide og utide.

En meget typisk scene, når du samler 200 unge, talentfulde, skøre mennesker fra hele verden. I et blandet misk-mask er det Juan René fra Peru, Tina fra Kina og Tyskland, Bart fra Holland, KK fra Hong Kong (Vi opgav at udtale hans navn, deraf forkortelsen, ingen kan huske hans rigtige navn nu), Mia fra Belgien og Finland og Etienne fra Frankrig

En del af NAD-showet. Tyler og Will (begge fra USA) i gang med at udforske den amerikanske musik- og dansekultur.

Mere end en IB (UWCCR)

Tænkte lige at jeg ville gøre jer alle misundelige med et hurtigt indlæg, blandt andet omhandlende Costa Ricas skønne sandstrand (costa rica = rig kyst, nu ved jeg at det er sandt!)

Det er helt utroligt at jeg snart har været her to måneder - og at der kun er 7 uger til jeg skal hjem til venner og familie. Jeg nyder hver dag her, og selv om der er mange ting man skal og mange ting man vil, som man ikke har tid til, er hverdagen fuld af unikke oplevelser. Til tider kan nogle ting være frustrerende, for eksempel når man for 20. gang i træk får ris med grønsager til frokost, men så minder man sig selv om, at man sidder og spiser det med folk fra alle dele af verden, imens man på spansk snakker om CAS aktiviteter eller den kommende "field trip" i biologi.

Fra onsdag-søndag sidste uge havde vi mid-semester break. Onsdag fik jeg sovet ud (men selvfølgelig ikke lavet lektierne som planlagt). Torsdag-fredag var der first year camp, og da det er regntid var det en meget mudret oplevelse. Vi havde rally ("skattejagt") i regnskoven, og mudderkamp, og begge dage blev jeg smurt ind i mudder fra top til tå (helt til ukendelighed) og måtte efterfølgende bade i en iskold bruser - heldigvis er klimaet skønt her. Det var en fantastisk ryste-sammen oplevelse, og man fik virkelig lært sine co-years at kende, hvilket er vigtigt, da vores second years jo ikke er her næste år (hvilket er virkelig mærkeligt at tænke på..).

Lørdag-søndag var vi en gruppe på ca. 20 mennesker (jeg, Tora fra Norge, Biana fra USA, Naïma fra UK, Javier og Faima fra Spanien, Elena fra Belgien, Juan Pablo og Andrés fra Venezuela, Jannis fra Tyskland, Regina fra Mexico osv osv) der tog til Puerto Viejo, en af Costa Ricas bedste strande, cirka 4½ times bustur og 40 kr. væk fra vores skole (busserne er latterligt billige her).
Vi "indlogerede" os hos Rocking J's, hvor vi for 25 kr. (2500 corones) sov i hængekøjer på et virkelig chilled sted (der hang et skilt med "Don't smoke marihuana here - go to the beach"). Cirka klokken 11 lørdag formiddag var vi på stranden, og havde hele dagen til at slappe af og bade i det dejlige vand. Lørdag aften var der beach party (også alkohol er latterligt billigt her, men bare rolig mor, vi passer på ;) ). Søndag chillede vi på stranden igen, og klokken fire tog vi den sidste bus tilbage til skolen.

Denne weekend er der Jazz Café, og lørdag skal jeg ud og bungee jumpe (95 meter fald), så det er jeg ret spændt på/nervøs over. Skal også have skrevet en spansk stil, lavet matematik, e-systems og engelsk.
Har været lidt i tvivl om mine fag, men nu har jeg endelig besluttet mig for at tage English A2, Spanish A2 og History Higher, Maths, E-systems (på spansk) og Self-taught Standard. Var nødt til at droppe fra English A1 for at få mit skema til at passe, men på denne måde har jeg mere tid til at lære det spanske, hvilket går ekstremt hurtigt fremad, når man er omringet af latinoer og fordi ekspedienterne i Santa Ana (den lokale by) kun snakker spansk. Bar Amigos (den lokale bar) er dog blevet "bilingual" efter skolen startede for to år siden, og nu snakker personalet både engelsk og spansk. Ja, UWC ændrer verden på mange måder ;)

Håber det går godt for jer alle, hvor end I er i verden. Har endnu ikke fået de mudrede billeder fra campen, men her følger et par stemningsbilleder, bl.a. fra Puerto Viejo:

Morten og jeg bager fastelavnsboller

Noget af skolens flotte dyreliv

...og noget mere. De to edderkopper var lige ved siden af hinanden, og den bagerste er nok som dem i Danmark

Et af vores 8 residences på skolen (de er ens)

Puerto Viejo. Jeg og Hannah fra Holland

Opposite Sex Day. Jeg, Morten og Emma

Billederne taler vist for sig selv. UWCCR er ikke kun IB ;)

Fødselsdag i Hong Kong!

Jep, så er det tid til endnu en update fra Hong Kong. Her er det lige pludselig gået hen og blevet varmt igen, så jeg måtte fejre min fødselsdag i 30 grader plus. Lektier er der rigtig (rigtig!) mange af, og har omkring 1-2 tests hver eneste dag. Det er lidt svært at vende sig til, men det er naturligt nu ... Lektier er en del af hverdagen på skolen, og ved ikke hvordan det er på de andre skoler, men her er det ikke unormalt hvis du læser lektier 5-6 timer hver dag. Vi sørger bare for at sidde sammen, snakke lidt, hygge os, mens vi gør det, og så er det faktisk "okay".
Billedet ovenover er fra en tur til Mong Kok, som er det tættest befolkede område i Hong Kong. Det var 30+ grader den dag, og det var lidt ligesom at gå rundt i en kogende gryde. Vi tog på shoppingtur, og jeg fik købt et nyt kamera, som jeg skal have med til China Week - en lille fødselsdagsgave til mig selv ;)

Min gode ven Pedro (Nicaragua) og jeg. Pedro prøvede at tage et nyt "facebook-profilbillede" og ved en fejl, kom jeg med i billedet. Ups :P

Mig i det store Hong Kong. Vidste ikke dette billede blev taget. Vi er på vej til McDonalds - ved ikke om I kan se det store skilt?

Når det kommer til skolen, så går det ganske udemærket. Jeg har gode lærere i alle fag, og hænger godt i. Laver de lektier jeg skal, men laver ikke ekstra, ligesom mange af HK-eleverne gør. Men os overseas ender alligevel op med samme karakter, hvilket nogle gange gør at HK-eleverne bliver lidt sure ... For vi er i stand til at lave lektier, få gode karakterer, og stadig have det sjovt. Mine yndlingsfag er engelsk, historie og geografi som også er mine Highers. Billedet ovenover er taget i en Chinese ab initio time, af en israelsk pige, der fangede os på webcam. Det er mig, Sophie (HK/Australien) og Anil (Mexico/Indien), som altid sidder på bagerste række og kæmper med de underlige tegn og de spøjse lyde. Det er nu ret sjovt :)
Mit ansigtsudtryk er ret underligt, for kunne ikke lige finde en passende grimasse ...

Dette er et billede fra en temaaften vi netop har haft på skolen. Vi har noget, der hedder Café, hvor folk klæder sig på efter et tema, og optræder, synger, danser, whatever for de andre elever. I løbet af aftenen bliver der solgt sodavand, kager, is som bliver doneret til forskellige projekter på skolen. Folk der er i Café-udvelget bestemmer temaet, og for at understrege den tykke luft af lektier og skole, der den seneste tid har været på skolen, var temaet "Geeks, Freaks and Mathletes". Det var næsten kun overseas-students der mødte op, da HK-eleverne nok fandt temaet stødende. Men vi havde det nu sjovt ;)

Nå ja! Og så havde jeg jo fødselsdag den 21. oktober! Dagen startede allerede ved midnat, hvor mine roomies og min andenårselev (Marius) brød ind i mit corner, gav mig bind for øjnene og tog mig til vores common room, hvor der var omkring 50-60 mennesker, til et surprise-party. Jeg fik gaver, kort og lykønskninger, og det var rigtig rart at føle at folk virkelig gik op i det :)
Om aftenen den 21. tog vi en lille gruppe ud og spise for at fejre min fødselsdag endnu en gang, og sammen med gaven hjemme fra Danmark, så var dagen bare helt perfekt. Jeg sidder nu og spiser dansk slik, læser danske bøger som mine forældre og søster sendte til mig. Tak! ;)

Jeg vil lige slutte af med lidt billeder fra vores campus ...

Dette er Block 4, hvor jeg bor :)

Og her et billede af Block 2 ... næste gang vil jeg poste nogle billeder af Academic Block.

Håber I alle har det godt!

fra det regnfulde wales...

Saa fandt man lidt tid igen… Jeg undskylder for den lange pause, til gengaeld kommer her et meget langt blogindlaeg fra wales :)
Det er nu seks-syv uger siden jeg ankom til AC, og vi er over halvejs til juleferien. Jeg har ikke et ondt ord at sige om stedet her (selvfoelgelig kan man blive skoletraet, og det kan da ogsaa godt regne lidt for meget en gang imellem, men overordnet set har jeg det fantastisk!) Det er meget nemt at falde til, fordi alle gerne vil laere nye mennesker at kende, ogsaa andenaarseleverne. Det er utroligt, at man efter seks uger kan laere saa mange navne at kende! (Vi er 350 elever i alt, 78 natinaliteter – selvfoelgelig kender jeg ikke alle, men halvdelen maaske?) Og alligevel faar man hele tiden nye venner, saa sent som i faargaars kom jeg til at sidde til frokost med en som jeg ikke har hilst paa foer, og saadan starter nye venskaber. Desuden er her mange forskellige maader at moede folk paa, for udover vores eget hus (der er i alt 7), tilhoerer vi alle forskellige skoleklasser, aktiviteter og services (apropos service, saa ELSKER jeg min service, CAVRA - folk gaar meget op i deres services, og det bliver hurtigt en del af ens identitet paa skolen) og saa har vi vores national groups. Med national group mener jeg f.eks. alle lationerne, eller alle skandinaverne. I vores gruppe er vi 25 nordmaend, to danskere og en enkelt svensker! Men vi hygger meget, og har to gange vaeret til aegte norske vafler i Jon Mortens hus (den norske laerer som ogsaa er min dansklaerer – de fleste laerere bor paa campus).

Det er meget svaert at beskrive, hvordan livet paa AC er. Jeg forsoeger saa godt jeg kan at skrive dagbog og tage billeder, men det kan ikke fanges paa den maade. Det er de store, overordnede ting som er fuldstaendig anderledes fra noget man ville opleve i Danmark – og saa er der alle de smaa detaljer som goer det saa specielt. Jeg skal proeve at starte fra en ende af med et ganske normalt hverdagseksempel: En onsdag eftermiddag moedtes alle skolens elever paa Top Lawn (fra slottet og ned til vandet er der fire-fem grasplaener og haver paa forskelligt niveau), for at tage et billede til forsiden af vores kalender. Folk moedte op i deres nationaldragter – der var alt fra kinesiske silkekjoler til norske bunad’er (?), og Georgette fra Graekenland havde draperet et hvidt lagen omkring sig – og fra spisesalen havde vi haentet de store flag, saa man rigtig kunne se os paa billedet: Det amerikanske flag, det spanske, det tibetanske... og det danske!
Den slags ting oplever man ikke til daglig i Aarhus! Man oplever heller ikke, som jeg gjorde det den forste maaned vi var her, at en stor del af ens venner og klasasekamerater faster pga. Ramadanen... Alle de smaa detaljer goer AC (og sikkert ogsaa de andre UWC-skoler) til noget saerligt. Det er Yom Kippur (hvis man, som jeg, har faaet en god ven fra Israel); det er International Peaceday; det er, at den spanske nationalsang ikke har nogen ord; det er folk som barberer sig skaldede for Amnesty International; det er livet som veganer og det er hvordan man siger ’hej’ paa vietnamisisk (mit maal er at laere et ord paa alle sprog, men indtil videre er det kun blevet til en lille smule russisk og tjekkisk, lidt japansk og saa ellers spansk og italiensk...) Paa den maade laerer man utroligt meget, ikke gennem undervisning, men ved ganske enkelt at vaere her.
Hver soendag har vi Housemeeting, hvor folk bl.a. fortaeller hvis der er sket noget i deres hjemland i den forgangne uge. Det er underligt at opleve, naar f.eks. Haider fra Pakistan rejser sig og fortaeller om bomberne i hans hovedstad for nogle uger siden. Eller som da jeg den anden dag sad og snakkede mad Arash fra Iran, og spurgte om han skulle hjem til jul – nej, han kan ikke tage hjem foer om syv aar pga. den tvungne militaertjeneste i hans hjemland... Saa er det pludselig det at vaere dansker faar en helt ny betydning.

Det er den ene del af det – det store mix af kulturer. Det andet er foelelsen af at bo kollektivt, noget som de der har vaeret paa efterskole maaske vil kunne genkende. Lige meget hvad man har lyst til, er der nogen der er friske! Om man vil svoemme en tur i vores indoor/outdoor pool, se en film i vores dayroom (vi saa Jordon’s ”August Rush” den anden dag, fantastisk film!), bage en kage eller tage taepper med til Second Lawn for at se paa stjerner... Der er et utroligt liv, og isaer vores dayroom er fantastisk – altid er der musik i hoejtalerne, hvis ikke der er en der spiller guitar eller harmonika (paa en skole som denne moeder man mange talenter), sang og snak, film og madlavning – og det er slet ikke daarligt til at sove i heller! Det er et fantastisk sted at sidde sent oppe – og det goer vi! Det er ikke unormalt at gaa i seng kl. 3 – og ofte er det ca. der, 2nd-year’sne begynder at arbejde! (Vores andenaarselever har sindssygt meget arbejde... det gaelder om at nyde foerste aar mens vi har chancen).
Hvis man ikke har lyst til at sidde i dayroom, kan man gaa skoenne ture ned til Seafront eller ud til fyrtaaenet, til The Valleys eller ned til Rosegarden. Hver fredag og loerdag kan man gaa til SOCH, vores non-alcoholic fester (dvs. reglen er ingen alkohol eller rygning paa campus, men det fungerer selvfoelgelig ikke i praksis), vi har vores Coffee Lounge og, hvis man vil lidt laengere vaek, ligger Marcross Pub kun en halv times gang herfra (hyggelige pubber, det er de gode til herovre!) Ellers er der utallige arrangementer paa skolen, alle sammen elev-organiserede. Hver fredag er der Friday Lecture, hvor nogen udefra kommer og forelaeser; og saa har vi alle de musikalske indslag: AC Vibes (hvor skolens elever optraeder), AC’s got Talent (gaet selv!), jazz koncerter, student concerts, biograffilm (saa Mama Mia i sidste uge – forfaerdelig film!) og National Evenings, hvor de forskellige national groups skiftes til at optrade soendag aften – wow, latinoerne kan danse! (gad vide hvad vi skal finde paa til den skandinaviske...?)

Hvad ellers? Nogle smaa facts: 1) Paa skolen er der tradition for, at folk der har foedselsdag bliver ‘showered’ ved midnat – dvs. de faar vand eller, endnu bedre: bliver smidt i poolen! 2) Jeg har faaet en link family! Det er kontakt med lokale familer som man kan besoege og bl.a. faa lidt ordentligt mad en gang imellem :)
Llantwit Major er en lille hyggelig by som ligger ca. 45 min. gang herfra (man kan ogsaa tage bussen eller faa et lift). 4) Vi har lige haft forlaenget weekend hvor mine foraeldre kom! Det var dejligt at se dem igen! Og ogsaa meget eksotisk, naar folk ’lige tager et smut hjem til Istanbul’. 5) Vi har lige haft tyske udvaekslingsstudenter og i naeste uge er der visiting days for kommende britiske elever. 6) Om to uger flytter vi (Dyfed House) ud af slottet og ind i det rigtige hus. Jeg glaeder mig, men kommer ogsaa til at savne slottet meget.

Var der mere?
Jeg er blevet moster!! Tillykke til Marie og Jacob med dejlige lille Asta J
Jeg har det skoent,
Klem fra Kristin

Bosniens "universitet!"

For noget tid siden kom min højtelskede teaterlærer med en klog vending om UWCinM, synes jeg selv i hvert fald. UWCiM er meget speciel, fordi det på mange måder mere minder om et universitet end en efterskole - som hun som student fra AC mener nogle andre UWC-skoler er.

Dette er blandt andet fordi vi ligger midt i en stor by og ikke har en campus. Det medfører at man i stor grad også har et liv udenfor skolen og blandt andet er jeg på café nærmest hver eneste dag. Cafélivet i Mostar rocks og priserne er meget brugervenlige. Eftersom vores residences også er forholdsvis primitive og - efter min mening - mangler ordentlige studyfacilities, er der mange der benytter sig af at gå ud og købe en kop kaffe og læse lektier der. Den manglende campus gør desværre også at det er lidt sværere at føle sig som et stor fællesskab (de to elevhuse ligger en halv time fra hinanden), men på den anden side giver det også en langt større mulighed for at have 'sit eget' liv. Jeg får blandt andet besøg af to venner hjemmefra på fredag og kan sove med dem på deres hostel midt i byen - og dermed have en weekend lidt udenfor UWC, som man godt af og til kan få brug for (går jeg ud fra I er enige med mig i)

Noget andet er, at reglerne her er forholdsvis løse. Godt nok har vi check-in klokken elleve hver aften (også i weekenderne), men er du over 18 kan du få lov at være ude til klokken 24. Det er dog også langt fra sådan, at alle er på deres værelse eller i huset for den sags skyld efter klokken elleve - på den front er reglerne lidt loose. Det er desuden tilladt både at ryge og drikke alkohol, dog ikke i residencen eller på skolens grund. Derfor kan det undre en lidt at køkkendamerne pulser løs i kantinen - men endnu engang, det er Bosnien og det tager man ikke så tungt. Generelt bliver tingene ikke taget så tundt hernede, og man skal have en bestemt mentalitet for at gå på skolen - eller lærer man det i hvert fald. Det har både fordele og ulemper, for det gør en utrolig moden og man får lov til at tage ansvar for sig selv - på den anden side medfører mentaliteten også at tingene af og til kan tage rigtig lang tid, eller være organiseret dårligt, for ikke at sige slet ikke organiseret. Men er man ikke så god til meget faste rammer er det nice. :)

Nu vil jeg vende tilbage til Historieundervisningen, jeg håber I har det godt derude i verden.

Hong Kong huan ying ni!

Jeg har nu været i Hong Kong i mere end en måned. Jeg nyder det stadig, men der er en forskel på nu og for et par uger siden, da hverdagen har indfundet sig hos os alle sammen nu. Der sker ikke så meget nyt hele tiden, og hver dag går med skole, lektier, service, lektier og hænge ud i mit højtelskede fællesrum.

Jep, jeg nævnte lektier to gange. Det er desværre blevet et større og større emne her på skolen, da de 42% Hong Kong-elever går utrolig meget op i skolearbejdet - og det er begyndt at vise sig. Vi, der kommer langvejs fra, tager det lidt mere afslappet og får alligevel vores lektier og afleveringer lavet - men man kan ikke lade være med at blive påvirket, når ens værelseskammerat laver lektier til klokken 4 om morgenen.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor de overhovedet kan bruge så meget tid på det. Jeg tror bare det er deres mentalitet overfor tingene - alt skal være perfekt for dem. Fra deres tidligere skole, har de været vant til at jo flere timer man læste lektier, des højere karakter. Sådan er jeg bare ikke indstillet; kvantitet er ikke lig med kvalitet. Men det dræber lidt school-spirit når halvdelen af skolens elever konstant laver lektier. Og os overseas har også lidt modbevist teorien om mange timer = høj karakter, da vi fik 7 for en historie-opgave vi "kun" havde brugt 4 timer på, hvor Hong Kong-eleverne fik 6 og 7, efter at have brugt dobbelt så lang tid på opgaven.

Men der er da også begyndt at komme flere og flere lektier ... dog ikke så mange, at jeg ikke kan administrere det. Men jeg bliver nogle gange lidt overrasket, som for eksempel i dag, da jeg gik i skole med tanken om en let dag "uden lektier om eftermiddagen, og timer, hvor jeg kun skulle lytte". Da jeg kom "hjem" til mit værelse efter skole havde jeg haft "surprise"-tests i løbet af dagen, og adskillige hjemmeopgaver allerede til i morgen, blandt andet en mock-assessment i engelsk og en præsentation om temaet "pride" i Antigone i World Lit. Derudover skal jeg jo også liiige have læst resten af Antigone først ... jeg ville nu godt have haft lidt mere end blot 24 timer til de opgaver.
Men klokken er kun 4pm, og er allerede godt igang med mit engelsk. Matematik bliver jeg dog nødt til at springe over, og håbe på det bedste i timen i morgen. Jeg overlever nok - indtil nu hænger jeg i med Standard Level, for synes faktisk det går okay. Om jeg skal fortsætte med 7 fag ved jeg heller ikke, da det taget meget tid lige pt (mit 7. fag er kinesisk, som jeg rigtig godt kan lide!). Jeg må se hvordan det går de næste par uger.

Jeg har forresten ikke fortalt hvilke fag jeg har ... Jeg tager:
Danish SL, English HL, History HL, Geograhy HL, E-systems and Societies SL, Math SL, Chinese SL.

Jep, jeg må hellere komme igang og stoppe med at skrive herinde. Jeg kan ikke vente til weekenden - så har vi tid til at tage væk fra campus, se noget andet og have det sjovt. Man kan godt få lidt vanvid af at være her hele tiden ..

Det er forresten blevet lidt køligere .. vi har nu "kun" 25 grader i løbet af dagen, og folk er begyndt at gå med sweater. Hahaha :P

Hyg Jer!

P.B.L

Project Based Learning

Det er egentlig et fint udtryk for projekt uge, som vi kender det fra DK. Og så alligevel ikke. Der bliver lavet vidt forskellige ting. Der er fx. folk der er taget til Polen for at arbejde med blinde børn, laver første hjælps øvelser, fisker og, som jeg, underviser 10 fulstændige begyndere i guitarspillets ædlekunst.

Det er en ganske givende oplevelse ,efter have siddet i den modtagende ende af formel guitar undervisning i 5 år, endelig at lære fra sig.

Jeg havde stort set ingen forventninger til det her kursus da vi begyndte i mandags. Derfor blev jeg også vildt imponeret da mine "elever" efter bare 3 dages undervisning kunne sammensætte 4 akkorder i en vellydende sammenhæng.

Det inspirede mig så meget, at jeg besluttede mig for at give mig i kast med en ide jeg overvejet længe. Nemlig at synge!!! Synge og spille guitar, har været noget jeg har villet gøre længe, men ikke har fået taget mig sammen til at gøre. Så det arbejder jeg på i øjeblikket.

Ellers så går det sku fint her oppe, det er blevet efterår, og træerne er så småt ved at smide bladene. Det regner lige nu ,men ellers har været meget lig det danske.

Ha' det Herligt
og pas godt på jer selv

Jesper RCN 08-10

Hvor er free codes dog dejlige..

Det er efterhaanden laenge siden at jeg har givet et bidrag til vores blog, saa her er lidt nyt fra det solrige Wales

Skolen har nu koert normalt i omkring 2 uger. Og indtilvidere maa status vaere at starten er ganske dejlig.. Indtil videre har higher math og chem vaeret dejlig simpelt og ligetil hvis man bare bruger sin fornuft. Det eneste som dog plager i ny og nae er mit sprog. Det er ofte traels ikke at kunne beskrive hvordan man finder Inter Quartile Range og den slags naar det er saa simpelt, men man har ikke ordforraadet..

Men ellers er her super fantastisk. Temperatur maessigt har vi en 15-17 grader de fleste dage, med hoej sol. Tror kun at vi har haft en uge med regn so far..
Jeg er ogsaa kommet ind i min droemmeservice, CAMES, som er en helt ny service her paa AC.
CAMES staar for Coastel And Maritime Enviromentel Service. Da den er helt ny, har vi ingen second years til at saette os ind i tingene, saa vi mere eller mindre selv bestemmer hvad der skal paa dagsordnen. Lige nu er vi begyndt at tage Open Water certificate gennem PADI, saa i kan nok gaette at det er en dykker relateret service. Vores foerste projekt bliver at starte en hummer farm, saa vi kan faa hummeren tilbage i Bristol Channel, derudover skal vi laere at tage proever af kysten, vi kommer til at arbejde sammen med Adobt a beach program, hvor skolen faar et stykke strand, som vi tager os af, etc etc.. Saa vi faar nok at se til. Og selvfoelgelig skal vi ogsaa lave et program for vores 1. years to be.

Man skulle tro, eller det gjorde jeg i hvertfald inden jeg tog hjemmefra, at AC var et sted fuld af super talentfulde haardtarbejdende mennesker. Folk er talentfulde, men haardt arbejdende ved jeg nu ikke. :) Det er et sted hvor det lige saa meget gaar ud paa at have det sjovt, som at faa gode karaktere, hvilket jeg synes er en kanon holdning.. Den faar fuld gas baade hverdag og weekend.. maaske lidt for meget en gang i mellem, men saadan er det jo med unge mennesker..

vi skrives

Thomas