Så er det for alvor begyndt at gå op for mig, at mine dage her på stedet som førsteårselev er ved at være talte. I øjeblikket er vi i gang med at planlægge en masse sidste øjeblikstraditioner, som på en eller anden måde skal presses ned i det i forvejen stramme skema. I fredags var det en af de mere utraditionelle af slagsen, nemlig Drag Queen. Aftenen går helt som navnet antyder ud på, at fyrene klæder sig ud som piger, og ellers kæmper om at opnå de eftertragtede placeringer som henholdsvis "Bitch", "Princess", "Princess og "Queen". Af frygt for eventuelle konservative forældre, der sidder hjemmefra og følger med på internettet, har vi fået strengt forbud mod at vise billeder fra showet, der ellers var lidt af en oplevelse. De blev dystet i alt fra bitchfight til den mest sexede dans, og det endte med at der igen i år blev valgt 4 nye 1st years til at videreføre traditionen. Det er helt frivilligt om man har lyst til at stille op, og deltagerne går meget, meget højt op i det. Alt i alt en meget underholdende aften!
Dagen efter (faktisk næste morgen meget, meget tidligt) stod jeg op og skulle på mit livs første soloekspedition. En normal wildernesstur, hvor vi sover hver for sig, dog så tæt på hinanden at vi ved hjælp af vores fløjter kan få kontakt til hinanden, hvis noget skulle gå helt galt. Turen gik til Ghost Ranch, hvor vi havde vores introtur, så det var meget mærkeligt at få genoplivet minderne fra dengang, man ikke var helt sikker på hvad UWC var for noget. Vi "soloister" dannede et team for sammen at finde frem til den bjergryg, hvor vi skulle overnatte. Det var mig, KK fra Hong Kong, Maki fra Japan, Sara fra Egypten/USA og Mike fra Mexico/USA og selvfølgelig Tom, der har ansvaret for Wildernessprogrammet. Efter vi ankom på bjergtoppen, blev vi adskilt og satte vores letvægtstelte op.
Det var en meget, meget underlig følelse igen at være helt alene uden alt det hurlumhej, der normalt omgiver én på UWC. Ærlig talt anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv, så jeg besluttede mig til at bruge tiden på at sove. Og sove fik jeg gjort! Fra 16 om eftermiddagen til kl. 10 næste morgen. Næste morgen samlede vores team sig igen og gik sammen ned til bussen, der ventede på at køre os hjem til skolen.
Ingen fotos de næste 1½ måned. Mit kamera har valgt et meget fantastisk tidspunkt at bryde sammen på. I stedet får i et gammelt foto, bare for at krydre indlægget en smule :)
Mia (Belgien/Finland) Og Bart (Holland) på en café i Santa Fe, hvor vi slappede af for en måneds tid siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar