Nu er der kun få dage til jeg atter skal tilbage til AC efter en dejlig lang juleferie.
De første to-tre dage var det meget underligt at være hjemme igen. Jeg savnede folk fra skolen så meget, at jeg brugte det meste af de første døgn på Facebook hvor jeg chattede med vennerne fra rundt om i verden. Det var en lidt underlig følelse, eftersom jeg jo kun har kendt dem alle i tre måneder, men når man bor sammen går den slags hurtigere.
Derefter gik det let med at falde tilbage i den gamle rytme. Jeg har brugt de fem ugers ferie på at lave det jeg sjældent eller aldrig får gjort på AC: Sove, spille klaver, tænde stearinlys, spise god mad – og se alle de gamle og velkendte igen. Nu har jeg netop vænnet mig til at være hjemme igen, og derfor er det med en lidt underlig mavefornemmelse at jeg må af sted. Jeg kommer til at savne de stille aftener, julestemningen, privatlivet og det, at jeg kan spise lige hvad jeg vil i køleskabet uden først at skulle tjekke om mit navn står på pakken. Det er også det kommende semester, at skolen for alvor tager til, og det virker lige nu lidt uoverskueligt at skulle starte på et fem måneders langt skoleforløb non-stop.
Når det er sagt, kan jeg ikke vente med at komme af sted. Jeg har virkelig savnet folk – ikke kun individer, men hele stemningen der er i huset og på skolen døgnet rundt. Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolens dynamik, initiativ, den energiindsprøjtning det er at leve i et hus som aldrig sover, bogstaveligt talt. Der er altid noget at lave, og vi presser alle hinanden opad så man udfordres og fyldes med gåpåmod til at gabe over mange projekter, tage ansvar og initiativ.
Derfor har brugt ferien her på bare at være doven og slappe af før det atter går løs. Og det er nok også meget godt…
De første to-tre dage var det meget underligt at være hjemme igen. Jeg savnede folk fra skolen så meget, at jeg brugte det meste af de første døgn på Facebook hvor jeg chattede med vennerne fra rundt om i verden. Det var en lidt underlig følelse, eftersom jeg jo kun har kendt dem alle i tre måneder, men når man bor sammen går den slags hurtigere.
Derefter gik det let med at falde tilbage i den gamle rytme. Jeg har brugt de fem ugers ferie på at lave det jeg sjældent eller aldrig får gjort på AC: Sove, spille klaver, tænde stearinlys, spise god mad – og se alle de gamle og velkendte igen. Nu har jeg netop vænnet mig til at være hjemme igen, og derfor er det med en lidt underlig mavefornemmelse at jeg må af sted. Jeg kommer til at savne de stille aftener, julestemningen, privatlivet og det, at jeg kan spise lige hvad jeg vil i køleskabet uden først at skulle tjekke om mit navn står på pakken. Det er også det kommende semester, at skolen for alvor tager til, og det virker lige nu lidt uoverskueligt at skulle starte på et fem måneders langt skoleforløb non-stop.
Når det er sagt, kan jeg ikke vente med at komme af sted. Jeg har virkelig savnet folk – ikke kun individer, men hele stemningen der er i huset og på skolen døgnet rundt. Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolens dynamik, initiativ, den energiindsprøjtning det er at leve i et hus som aldrig sover, bogstaveligt talt. Der er altid noget at lave, og vi presser alle hinanden opad så man udfordres og fyldes med gåpåmod til at gabe over mange projekter, tage ansvar og initiativ.
Derfor har brugt ferien her på bare at være doven og slappe af før det atter går løs. Og det er nok også meget godt…
Til slut et par billeder fra forrige term:
Merle fra tyskland og Iara fra Bolivien - dengang i september hvor vi havde så fantastisk vejr





5 kommentarer:
Hejsa..
Jeg ville bare lige sige til alle jer heldige UWC'er, at det er super fedt at I skriver om jeres beretninger. Så kan man relatere og drømme lidt mere her hjemme i kolde Danmark, mens man får et lille indblik i livet på UWC'skolerne.
So keep up the good work!
Mvh. Ida :)
ida - fuldstændig enig ! også vildt nice for alle os udenlands-danskere (Chennai i Sydindien, det er det jeg kalder hjem!) at ku lære en ting eller to om livet, når der ikke rigtig er andre hernede man kan spørge (min søster i 8. og en anden sophomore er de eneste andre danskere hernede.....) - nårh ja, og så for at øve mit efterhånden pæænt rustne danske sprog. :) også vildt fedt at du skrive fra AC, som jo er mit idéelle UWC . :D kom du ind på scholarship fra UWC DK, eller ? og kunne du skrive et indlæg om din oplevelse med det ? :) det kunne være chill, så må jeg se om jeg kan lære et par tricks til når jeg flyver til DK fpr første gang i et år for at komme til workshop dag og interview.... :)
add mig på FB, hvis du vil - Astrid Lyra Lauge.
peace !
Hej Ida og Lyra! Fantastisk at faa svar, det havde jeg slet ikke turdet haabe paa!
I har maaske begge to soegt ind paa UWC i aar, eller?
uha, workshop-dagen var kun en lille smule skraemmende, og ellers var det en rigtig sjov dag! Jeg er godkendt af nationalkommitteen, men har ikke scholarship..
skal jeg skrive et indlaeg om hvordan optagelsesprocessen foregik?
jeg skal proeve at goere det hurtigst muligt...
venlig hilsen
Kristin
Hej Kristin. Du må meget gerne skrive lidt om optagelsesprocessen. Dagen er jo ved at nærme sig (1. marts), og man går jo og bliver lidt nervøs. Jeg kan ikke rigtig lade være med at frygte det værste, selvom alt man har hørt fra andre, lyder sjovt.
Lyra - det lyder virkelig fedt med Indien!
Jeg smutter igen - hyg jer! :)
endelig fik jeg skrevet det indlaeg :) sorry at det tog saa pokkers lang tid. hvis i har specifikke spergsmaal (om alt!) saa bare spoerg loes... :)
Send en kommentar