Tine, UWC-USA:
Til dem, der havde håbet at høre om indsættelsen af Obama, må det vente til en anden gang. Det her er udelukkende en "Jeg er misundelig på Emil og bliver derfor også nødt til at skrive om noget spændende"-besked. Æh, eller ikke. (Selv om jeg stadigvæk gerne ville have rejst rundt i Østasien)
Jeg skal til Atlanta om 2 uger med 4 andre elever her fra skolen til en journalistikkonference og så skal jeg til L.A. i løbet af foråret. Jeg er super spændt to state the obvious!
Over and out, jeg bliver nødt til at skynde mig til Tai Chi.
tirsdag den 27. januar 2009
onsdag den 21. januar 2009
Nordkorea og Malaysia venter forude!
Skolen er startet igen, hverdagen er tilbage, men vigtigst af alt så er jeg tilbage med vennerne. Juleferien var sjov og dejlig, i sær at bruge tid med familien, men det var en god følelse igen at sætte sine fødder i Hong Kong. Det fedeste er, at jeg denne gang kunne bruge paskontrollen for de indfødte, hvilket betød jeg kom udenom den lange kø for turister! Sådan!
Jeg har netop fået at vide, at jeg skal til Nordkorea til august. Vi er 16 elever, der sammen med rektor, har fået lov til at rejse ind i det ellers så lukkede land, på en Goodwill-trip, der skal skabe bånd mellem Nordkorea og det internationale samfund. Vi vil tage afsted som ambassadører for verden, og forhåbentlig komme tilbage med mere indsigt i, hvorden det Nordkoreanske samfund fungerer. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget! Det er nok en once-in-a-lifetime oplevelse, så det skal bare prøves og opleves!
Det går heftigt til på rejsefronten. I marts rejser jeg en uge til Malaysia på Project Week. Jeg skal enten med en gruppe, der skal arbejde med WWF på en strand, og senere på sightseeing rundt i landet, eller med en gruppe, der skal arbejde med fredning af orangutanger samt en snorkle-kursus. Bliver super fedt!!
Livet i Hong Kong er godt, og det er vejret også!! Da jeg kom tilbage til skolen efter en kold juleferie var det 20-25 grader og høj sol. Normalt ligger det dog lidt lavere, men så længe det er varmere end derhjemme, så er jeg tilfreds.
På fredag starter vores ferie i forbindelse med Kinesisk Nytår, og varer en hel uge. Det skal nok blive sjovt at opleve, og jeg skal bo 1-2 dage hos min Buddy på skolen, som kommer fra Hong Kong.
Lektier er der mange af, IA's der skal afleveres, tests der hele tiden kommer op og så selvfølgelig min afsluttende WLT i dansk. Puha, og så er der mock exams om små 3-4 uger.
Minder mig om at jeg hellere må komme i seng. Jeg skal op til time klokken 7.30!
Hav det godt!
Jeg har netop fået at vide, at jeg skal til Nordkorea til august. Vi er 16 elever, der sammen med rektor, har fået lov til at rejse ind i det ellers så lukkede land, på en Goodwill-trip, der skal skabe bånd mellem Nordkorea og det internationale samfund. Vi vil tage afsted som ambassadører for verden, og forhåbentlig komme tilbage med mere indsigt i, hvorden det Nordkoreanske samfund fungerer. Jeg glæder mig rigtig rigtig meget! Det er nok en once-in-a-lifetime oplevelse, så det skal bare prøves og opleves!
Det går heftigt til på rejsefronten. I marts rejser jeg en uge til Malaysia på Project Week. Jeg skal enten med en gruppe, der skal arbejde med WWF på en strand, og senere på sightseeing rundt i landet, eller med en gruppe, der skal arbejde med fredning af orangutanger samt en snorkle-kursus. Bliver super fedt!!
Livet i Hong Kong er godt, og det er vejret også!! Da jeg kom tilbage til skolen efter en kold juleferie var det 20-25 grader og høj sol. Normalt ligger det dog lidt lavere, men så længe det er varmere end derhjemme, så er jeg tilfreds.
På fredag starter vores ferie i forbindelse med Kinesisk Nytår, og varer en hel uge. Det skal nok blive sjovt at opleve, og jeg skal bo 1-2 dage hos min Buddy på skolen, som kommer fra Hong Kong.
Lektier er der mange af, IA's der skal afleveres, tests der hele tiden kommer op og så selvfølgelig min afsluttende WLT i dansk. Puha, og så er der mock exams om små 3-4 uger.
Minder mig om at jeg hellere må komme i seng. Jeg skal op til time klokken 7.30!
Hav det godt!
søndag den 18. januar 2009
Kl: 1:48
... søndag nat i Flekke
Jeg sidder i min nygelig anskaffet lænestol, ansakffelsen af førnævnte var vidst på kant med reglerne, men lad det lu ligge.
Så er Norge holdet tilbage i stor stil. Vi lagde hårdt fra med en uge på 4 dage og et fantastisk saturday night party. Vi har pt. Rainbow week. hvor seksuel ambivalens er i højsædet. Det er ganske underholdende når der pludselig kommer 15 meget farverige demonstranter ind i kantinien og råber slagord vedrørende Barack Obama. Så har vi også snart PBL week igen. Den vakse læser vil hurtigt huske mit indlæg om den først PBL week. Den her skal vi have 1st aid traning og MUN. samarit kurset er for at finde de nye 1st aiders til næste års hold. Skolen har et yderst kompetent samarit hold bestående af 30 2.års elever. De opnår nivauet under ambulanceredder, så det vil jeg selvsagt meget gerne. MUN = Model United Nations. her skal vi lege FN et par dage og skrive resolutioner, debattere og have det skide skæg i jakkesæt og blank polerede sko.
Der kommer selvsagt en opdatering om hvordan det forløber, men nu tror jeg, at jeg vil famle mig over til min beskedne seng og sove en 8-9 timer eller deromkring.
Ha' det herligt
Jesper
Jeg sidder i min nygelig anskaffet lænestol, ansakffelsen af førnævnte var vidst på kant med reglerne, men lad det lu ligge.
Så er Norge holdet tilbage i stor stil. Vi lagde hårdt fra med en uge på 4 dage og et fantastisk saturday night party. Vi har pt. Rainbow week. hvor seksuel ambivalens er i højsædet. Det er ganske underholdende når der pludselig kommer 15 meget farverige demonstranter ind i kantinien og råber slagord vedrørende Barack Obama. Så har vi også snart PBL week igen. Den vakse læser vil hurtigt huske mit indlæg om den først PBL week. Den her skal vi have 1st aid traning og MUN. samarit kurset er for at finde de nye 1st aiders til næste års hold. Skolen har et yderst kompetent samarit hold bestående af 30 2.års elever. De opnår nivauet under ambulanceredder, så det vil jeg selvsagt meget gerne. MUN = Model United Nations. her skal vi lege FN et par dage og skrive resolutioner, debattere og have det skide skæg i jakkesæt og blank polerede sko.
Der kommer selvsagt en opdatering om hvordan det forløber, men nu tror jeg, at jeg vil famle mig over til min beskedne seng og sove en 8-9 timer eller deromkring.
Ha' det herligt
Jesper
onsdag den 14. januar 2009
Så er jeg i gang igen
Tine, UWC-USA:
Efter en helt utrolig juleferie, hvor jeg så venner og familie for første gang i 4 måneder, er jeg nu tilbage i USA igen. Jeg havde en temmelig dramatisk tilbagetur. Jeg fløj fra Hamborg til München, derfra til Washington og derfra til Albuquerque. Det gik galt allerede på den første tur. Mit fly fra Hamborg var halvanden time forsinket, og når jeg i forvejen kun havde en time til at skifte i München, kunne jeg sidde fint på mit flysæde i Hamborgflyet kigge på mit ur og tænke "Nå, nu letter mit fly til USA". Så der var ikke andet for end at stille sig op i den lange kø af mennesker, der også havde misset en flyafgang og høre, hvad flyselskabet havde tænkt sig. Da det var en af de store rejsedage til USA, var det fuldstændigt umuligt at booke en ny afgang den dag, så jeg blev henvist til et lufthavnshotel, hvor flyselskabet heldigvis betalte kost og logi. Næste dag kom jeg heldigvis afsted og uden videre forhindringer (andet end den amerikanske told, der ALTID er et problem,) blev jeg hentet i Albuquerque sammen med en 10 andre elever, der af nogenlunde samme årsag som mig, ikke var kommet der dagen før.
Mit ganske fine hotelværelse, hvor jeg i ren kedsomhed faktisk fik skrevet det meste af en større økonomiopgave. Hurra for det!
Nu har jeg være her en uge, men Danmark virker alligevel meget fjernt. Vi er allerede i fuld gang med skolearbejdet. Ikke noget af den der danske, bløde nå-nu-skal-vi-lige-i-gang-tilgang. I dag har jeg haft matematikaflevering, vi øver historieessayskrivning, arbejder på den der irriterende større økonomiopgave og er godt i gang med vores CAS'es. Ikke meget tid til at komme sig over jet-lag'et.
I weekenden deltog jeg i en UWC-USA tradition kaldet "24-hour playwright", der som titlen antyder betyder at man skal skrive, øve og opføre et skuespil inden for 24 timer. Lidt af en grænseoverskridende oplevelse! Mit skuespils forfatter var den meget drømmende og idealistiske Goujun fra Singapore, der havde skrevet et meget sødt skuespil om rumvæsener, der prøver at forstå menneskenes tilgang til teknologi, verdensfred og hinanden. Vores intruktør var Tyma fra Senegal, der er enormt dygtig. Så med rystende ben og panikangst, før vi skulle gå på scenen, overlevede vi og fik klapsalver og følte os høje på succes hele den næste dag.
Mig og min kæreste, Juan René fra Peru. Begge klædt ud som rumvæsener.
Til sidst kommer der lige nogle billeder fra før juleferien.
Her er det udsigten fra mit værelse for halvanden måned siden eller sådan noget. Så dem, der tror New Mexico er en glohed ørken, kan godt tro om igen. Faktisk er her sne lige nu, det er bare begyndt at smelte igen pga. solskinnet.
Min "get-away mom" Jan. Skolens get-away program er sådan lidt et plejefamilieprogram, hvor vi kan besøge en lokalfamilie og komme væk fra campus. (Det er tiltrængt nogen gange). Her var det til Thanksgiving, hvor jeg, Bart fra Holland og Flora fra Østrig var blevet inviteret hjem til hende for at prøve en vakseægte amerikansk thanksgiving. Hun er af svensk afstamning, så hendes get-away børn er for det meste skandinaverne her på skolen.
Her er det et billede af skolens "Nordics" fra starten af skoleåret. Eldar, Ingunn, Eirik og Thea fra Norge, mig fra Danmark og Jukka, Milla og Mia fra Finland (Mia dog også fra Belgien.) Vi mangler en svensker (well, og jeg ville også gerne have stået ved siden af en countrymate).
Efter en helt utrolig juleferie, hvor jeg så venner og familie for første gang i 4 måneder, er jeg nu tilbage i USA igen. Jeg havde en temmelig dramatisk tilbagetur. Jeg fløj fra Hamborg til München, derfra til Washington og derfra til Albuquerque. Det gik galt allerede på den første tur. Mit fly fra Hamborg var halvanden time forsinket, og når jeg i forvejen kun havde en time til at skifte i München, kunne jeg sidde fint på mit flysæde i Hamborgflyet kigge på mit ur og tænke "Nå, nu letter mit fly til USA". Så der var ikke andet for end at stille sig op i den lange kø af mennesker, der også havde misset en flyafgang og høre, hvad flyselskabet havde tænkt sig. Da det var en af de store rejsedage til USA, var det fuldstændigt umuligt at booke en ny afgang den dag, så jeg blev henvist til et lufthavnshotel, hvor flyselskabet heldigvis betalte kost og logi. Næste dag kom jeg heldigvis afsted og uden videre forhindringer (andet end den amerikanske told, der ALTID er et problem,) blev jeg hentet i Albuquerque sammen med en 10 andre elever, der af nogenlunde samme årsag som mig, ikke var kommet der dagen før.
Mit ganske fine hotelværelse, hvor jeg i ren kedsomhed faktisk fik skrevet det meste af en større økonomiopgave. Hurra for det!Nu har jeg være her en uge, men Danmark virker alligevel meget fjernt. Vi er allerede i fuld gang med skolearbejdet. Ikke noget af den der danske, bløde nå-nu-skal-vi-lige-i-gang-tilgang. I dag har jeg haft matematikaflevering, vi øver historieessayskrivning, arbejder på den der irriterende større økonomiopgave og er godt i gang med vores CAS'es. Ikke meget tid til at komme sig over jet-lag'et.
I weekenden deltog jeg i en UWC-USA tradition kaldet "24-hour playwright", der som titlen antyder betyder at man skal skrive, øve og opføre et skuespil inden for 24 timer. Lidt af en grænseoverskridende oplevelse! Mit skuespils forfatter var den meget drømmende og idealistiske Goujun fra Singapore, der havde skrevet et meget sødt skuespil om rumvæsener, der prøver at forstå menneskenes tilgang til teknologi, verdensfred og hinanden. Vores intruktør var Tyma fra Senegal, der er enormt dygtig. Så med rystende ben og panikangst, før vi skulle gå på scenen, overlevede vi og fik klapsalver og følte os høje på succes hele den næste dag.
Mig og min kæreste, Juan René fra Peru. Begge klædt ud som rumvæsener.Til sidst kommer der lige nogle billeder fra før juleferien.
Her er det udsigten fra mit værelse for halvanden måned siden eller sådan noget. Så dem, der tror New Mexico er en glohed ørken, kan godt tro om igen. Faktisk er her sne lige nu, det er bare begyndt at smelte igen pga. solskinnet.
Min "get-away mom" Jan. Skolens get-away program er sådan lidt et plejefamilieprogram, hvor vi kan besøge en lokalfamilie og komme væk fra campus. (Det er tiltrængt nogen gange). Her var det til Thanksgiving, hvor jeg, Bart fra Holland og Flora fra Østrig var blevet inviteret hjem til hende for at prøve en vakseægte amerikansk thanksgiving. Hun er af svensk afstamning, så hendes get-away børn er for det meste skandinaverne her på skolen.
Her er det et billede af skolens "Nordics" fra starten af skoleåret. Eldar, Ingunn, Eirik og Thea fra Norge, mig fra Danmark og Jukka, Milla og Mia fra Finland (Mia dog også fra Belgien.) Vi mangler en svensker (well, og jeg ville også gerne have stået ved siden af en countrymate).
lørdag den 3. januar 2009
Second Term
Nu er der kun få dage til jeg atter skal tilbage til AC efter en dejlig lang juleferie.
De første to-tre dage var det meget underligt at være hjemme igen. Jeg savnede folk fra skolen så meget, at jeg brugte det meste af de første døgn på Facebook hvor jeg chattede med vennerne fra rundt om i verden. Det var en lidt underlig følelse, eftersom jeg jo kun har kendt dem alle i tre måneder, men når man bor sammen går den slags hurtigere.
Derefter gik det let med at falde tilbage i den gamle rytme. Jeg har brugt de fem ugers ferie på at lave det jeg sjældent eller aldrig får gjort på AC: Sove, spille klaver, tænde stearinlys, spise god mad – og se alle de gamle og velkendte igen. Nu har jeg netop vænnet mig til at være hjemme igen, og derfor er det med en lidt underlig mavefornemmelse at jeg må af sted. Jeg kommer til at savne de stille aftener, julestemningen, privatlivet og det, at jeg kan spise lige hvad jeg vil i køleskabet uden først at skulle tjekke om mit navn står på pakken. Det er også det kommende semester, at skolen for alvor tager til, og det virker lige nu lidt uoverskueligt at skulle starte på et fem måneders langt skoleforløb non-stop.
Når det er sagt, kan jeg ikke vente med at komme af sted. Jeg har virkelig savnet folk – ikke kun individer, men hele stemningen der er i huset og på skolen døgnet rundt. Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolens dynamik, initiativ, den energiindsprøjtning det er at leve i et hus som aldrig sover, bogstaveligt talt. Der er altid noget at lave, og vi presser alle hinanden opad så man udfordres og fyldes med gåpåmod til at gabe over mange projekter, tage ansvar og initiativ.
Derfor har brugt ferien her på bare at være doven og slappe af før det atter går løs. Og det er nok også meget godt…
De første to-tre dage var det meget underligt at være hjemme igen. Jeg savnede folk fra skolen så meget, at jeg brugte det meste af de første døgn på Facebook hvor jeg chattede med vennerne fra rundt om i verden. Det var en lidt underlig følelse, eftersom jeg jo kun har kendt dem alle i tre måneder, men når man bor sammen går den slags hurtigere.
Derefter gik det let med at falde tilbage i den gamle rytme. Jeg har brugt de fem ugers ferie på at lave det jeg sjældent eller aldrig får gjort på AC: Sove, spille klaver, tænde stearinlys, spise god mad – og se alle de gamle og velkendte igen. Nu har jeg netop vænnet mig til at være hjemme igen, og derfor er det med en lidt underlig mavefornemmelse at jeg må af sted. Jeg kommer til at savne de stille aftener, julestemningen, privatlivet og det, at jeg kan spise lige hvad jeg vil i køleskabet uden først at skulle tjekke om mit navn står på pakken. Det er også det kommende semester, at skolen for alvor tager til, og det virker lige nu lidt uoverskueligt at skulle starte på et fem måneders langt skoleforløb non-stop.
Når det er sagt, kan jeg ikke vente med at komme af sted. Jeg har virkelig savnet folk – ikke kun individer, men hele stemningen der er i huset og på skolen døgnet rundt. Jeg glæder mig til at komme tilbage til skolens dynamik, initiativ, den energiindsprøjtning det er at leve i et hus som aldrig sover, bogstaveligt talt. Der er altid noget at lave, og vi presser alle hinanden opad så man udfordres og fyldes med gåpåmod til at gabe over mange projekter, tage ansvar og initiativ.
Derfor har brugt ferien her på bare at være doven og slappe af før det atter går løs. Og det er nok også meget godt…
Til slut et par billeder fra forrige term:
Merle fra tyskland og Iara fra Bolivien - dengang i september hvor vi havde så fantastisk vejr
Elev fra Lifeguard-service surfer ved seafront
Gala fra Tyskland og Christine fra Uganda
Nogle venner som tog til Cardiff for at spille
Og os som lyttede på (mig, Merle fra Tyskland, Beth fra England, Amit fra Israel)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
